Man går ikke bare ind på psykiatrisk akutmodtagelse. Først er der slusen. Et nøgent rum uden udsmykning. Bag en massiv skranke står en sygeplejerske og tager imod. Hun vurderer og ser en an. Først når hun trykker på knappen, åbner døren til venteværelset.
Her sidder man med tid nok til at forestille sig, hvad de andre venter på. Hvilke historier de bærer på. Og så efter nogle timer, den korte samtale med en psykiater, med et par spørgsmål, et par noter. Måske en indlæggelse og måske endda en længere behandling og udredning, det har vi inderligt håbet hver gang.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


