Vi har netop overstået en valgkamp spækket med politiske forslag. Men hvor mange tror på, at vi vil se ret meget af det blive til virkelighed? Vi har vænnet os til, at det er så utrolig lidt, der kan lade sig gøre. At åbenlyst gode politiske beslutninger ikke træffes. At milliarder af kroner kanaliseres til mærkelige projekter. At tilsynsmyndigheder konsekvent ser gennem fingre med de regler, de er sat i verden for at håndhæve. Og at størstedelen af de valgløfter, som er blevet udstedt i valgkampen, sandsynligvis aldrig bliver til noget.
Drikkevandet er et af de emner, der har fyldt absolut mest i valgkampen. Der må være mere end én vælger derude, der har spurgt sig selv, hvorfor der ikke har været gjort mere for at passe på vores vigtige drikkevand langt tidligere. Det er nemlig ikke nogen ny erkendelse, at vi forurener vores drikkevand med sprøjtegifte og nitrat, for vi har haft debatten i mere end 50 år. Igen og igen har eksperter advaret om forureningen, og igen og igen har vi debatteret det. Igen og igen er vi blevet lovet handling under valgkampe. Et kæmpe flertal af befolkningen har da også været for at beskytte vores drikkevand. Løsningerne, som blandt andet omfatter et sprøjteforbud der, hvor vores drikkevand dannes, kan sagtens gennemføres. Og en rapport fra Miljøministeriet viser, at det er mange gange billigere at beskytte drikkevandet, end at rense det.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
