Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politi og banker slår alarm: Falske direktører lænser danske firmaer for millioner

Virksomheder lider stadig større tab på it-kriminelle, der spiller rollen som topchefer. Politiets svindelcenter modtager dagligt 1-2 anmeldelser om direktørsvindel. Det er den største økonomiske cybertrussel i Danmark, mener ekspert.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I travle uger bliver it-konsulentfirmaet 2BM næsten angrebet dagligt af it-kriminelle, der forsøger at få firmaets medarbejdere til at overføre store kontante beløb til udenlandske bankkonti, inden de flygter ud i cyberspace.

Men 2BM har lært lektien. I 2017 var digitale tricktyve tæt på at slippe af sted med 600.000 kroner, der blev lokket ud af bogholderiet af it-kriminelle, der udgav sig for at være firmaets finansdirektør.

»De slog til på et tidspunkt, hvor de kunne se i den rigtige direktørs mailkalender, at han ikke ville være på kontoret. Det var også den falske direktør, der svarede, når bogholderne spurgte ind til overførslen«, fortæller 2BM’s administrerende direktør, Lars Bork Dylander.

Angrebene på 2BM er langtfra enestående.

Overalt i landet bliver virksomheder kontaktet af falske topchefer, der forsøger at manipulere betroede medarbejdere til at åbne pengekassen.

Angrebene bliver mere og mere sofistikerede

Ceo-fraud, eller direktørsvindel, hedder den særlige form for økonomisk kriminalitet, hvor topprofessionelle it-kriminelle udgiver sig for at være bestyrelsesmedlemmer, direktører, advokater og rådgivere og formår at lokke formuer ud af intetanende bogholdere og regnskabsmedarbejdere, der tror, de løser en opgave for ledelsen.

Politiets landsdækkende nye center mod it-relateret økonomisk kriminalitet, LCIK, modtager 1-2 anmeldelser om dagen, hvor it-kriminelle har forsøgt at svindle store og små virksomheder, organisationer og foreninger.

»Siden vores center startede i december sidste år, har vi haft i omegnen af 500 af denne type sager, hvor 150-200 af dem er endt som fuldbyrdet svindel«, siger sektionsleder Anders-Emil Kelbæk, der anslår, at svindlerne i de enkelte sager er sluppet af sted med beløb fra 30.000 kroner til flere millioner.

Bliver svindelen opdaget inden for et 24 timer, kan bankerne i bedste fald hente pengene tilbage. Til gengæld er det svært at fange bagmændene, der som oftest sidder i udlandet, hvor dansk politi skal anmode de lokale myndigheder om at efterforske sagerne.

Politiets anbefaling er, at virksomheder får en telefonisk bekræftelse fra chefen, og at mindre foreninger laver en stående aftale om, hvem man ringer til for at godkende store betalinger.

Bankernes brancheorganisation, Finans Danmark, skønner på baggrund af en ny stikprøveundersøgelse, at direktørsvindel har påført danske virksomheder samlede tab på 120 millioner kroner i de første 6 måneder af 2019.

Til sammenligning tabte virksomhederne 60 millioner kroner i de første 6 måneder af 2016, viser en tilsvarende undersøgelse, som Finans Danmarks udarbejdede i 2016.

»Både vi og andre har advaret mod denne form for kriminalitet i adskillige år, men angrebene bliver mere og mere sofistikerede, derfor ser vi desværre også større tab«, siger Finans Danmarks digitaliseringsdirektør, Michael Busk-Jepsen.

Bankernes brancheorganisation understreger dog, at tallene er forbundet med en vis usikkerhed, fordi de er baseret på stikprøver. Og da mange virksomheder holder den slags tab for sig selv af frygt for dårlig omtale og kundeflugt, kan det samlede svindelbeløb være større.

Hverken Finans Danmark eller de førende eksperter på området er i tvivl om, at ceo-fraud er i vækst:

»Det her er den største økonomiske cybertrussel lige nu. Men til forskel fra andre svindeltyper så rammer ceo-fraud alle segmenter, lige fra multinationale selskaber til blikkenslagere og den lokale badmintonklub. Alle kan blive ramt«, siger Jan Kaastrup, it-sikkerhedsekspert i Danmarks største it-sikkerhedsfirma, CSIS Group.

Hos Danske Bank understreger de, at man ikke skal undervurdere, hvor udspekulerede de it-kriminelle er.

»Der bliver spillet på alle tangenter: ansvarsfølelse, forfængelighed, karrieredrømme. Alle kan komme til ufrivilligt at spille hovedroller i de her indstuderede it-angreb«, siger Ketil Clorius, leder af bankens globale svindelbekæmpelseskontor.

Annonce

    Se om du er ligesom de andre

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden