Jeg har et problem med den her grødnisse. Lunte fra ’Nissebanden’. ’Nissebanden’ er en julekalender, der blev lavet fra 1984 i tre omgange. Det blev til 72 halve timer, som er genudsendt igen og igen. Så for danskerne ER jeg Lunte. Men for mig ligger identiteten i, at jeg er forfatter bag serien – og har instrueret dele af den. Lunte var bare en rolle, jeg spillede, fordi jeg jo var der alligevel. Hans er den mindste af nisserollerne. Alligevel har han hængt fast siden«.
»Men Lunte skygger også for, hvad jeg ellers har lavet. Jeg har for eksempel skrevet 20 bøger, og jeg har fået priser for dem i Frankrig. Men i Danmark er der ingen, der lægger mærke til dem. I Frankrig tænker de ikke på mig som en sjov mand, men herhjemme har man det indskrænkede kultursyn på avisernes kulturredaktioner – der tror man på forhånd, at en bog af mig må være fuld af vittigheder«.
»Og engang jeg udtalte mig om noget i samfundsdebatten, kom jeg på forsiden af Ekstra Bladet under overskriften: ’Lunte er sur’. Det var … lige dele sjovt og absurd!«.
»Samtidig går jeg nu her på Odense Teater, mange år efter at ’Nissebanden’ blev til, og har skrevet en helt ny nissebandeforestilling. Her går jeg omgivet af det univers, som komponisten Hans Dal og jeg skabte i sin tid, med de dejligste skuespillere og en klump i halsen. Det bliver sådan en dejlig varm forestilling. Min kone og jeg har 6 børn og 11 børne- og svigerbørn. Jeg har købt halvanden række i salen til dem, når de kommer. Jeg kommer da til at tude den aften«.
»Derfor er nissen, der flytter med, noget, der både giver mig stor glæde og irriterer mig grænseløst«.
»Der hvor jeg er nu, er jeg svimlende glad for det nisseunivers. Jeg ser filosofisk på det. Der var en god ven, der sagde, at han så gerne ville se forestillingen, men ikke har små børn. Der fik han et møgfald. Det er ikke en børneforestilling, det er en menneskeforestilling. Nissen har bevaret den naive tilgang til tilværelsen. Og vi har så meget brug for naivitet. Der er en hårdhed for tiden, hvor fokus på økonomi og markedskræfter har smittet af på vores tænkeevne. Det skal kunne betale sig, der skal være seertal, overskud, fokusgrupper og målgrupper. Men det er ikke sådan, man laver kvalitet. Kvalitet kommer af lyst og passion. Om du så laver leverpostej eller er Michelangelo«.
»Så nisser er absolut ikke bare pjat. Alle har en nisse indeni. Hos nogle langt inde. Nissen er det godtroende menneske, der også kunne gå rundt i Kardemommeby og sige, at man ikke må skade andre. En tankegang, der er en dejlig pejleretning. Det naive, mildheden, de udstrakte hænder – ikke for at tvinge nogen til at tage imod dem, vil jeg skynde mig at sige«.
»Vi har skabt tillidssamfund i de nordiske lande efter socialdemokratisk model, hvor vi mødes på lige fod. Det beundrer man i andre lande. Men vi styrer mere og mere efter at ligne de samfund, der taler misundeligt om os. Mens statsministeren siger, at økonomien buldrer derudad, må de hjemløse trække lod om herbergssovepladserne. Det hænger ikke sammen. Derfor er nissen en værdifuld påmindelse om nogle værdier, der peger i en anden retning«.
