Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Jonas Olufson, Jesper Mortensen, Finn Frandsen, Jens Dresling, Mogens Flindt, Tariq Mikkel Khan. Illustration: Sandra Bertelsen

Politiken har jagtet idolnavne: Pilou og Huxi har mange danske børn på samvittigheden. Amalie og Gustav not so much

Politiken har undersøgt, hvilke danske og udenlandske berømtheder, der (måske) har fået danske navne til at boome gennem tiderne. Eller forgiftet dem. Kan du finde flere?

  • Swipe eller tryk i højre eller venstre side af grafikken for at komme frem og tilbage. Artiklen fortsætter under slideshowet.

Da den italienske sanger Rocco Granata i 1959 udgav sangen ’Marina’, drømte han sikkert som alle musikere om, at den ville lægge verden ned, og i modsætning til de fleste gik hans drøm faktisk i opfyldelse. Singlen blev et internationalt hit med mere end 1 million solgte eksemplarer i Tyskland alene, og også i Danmark blev der nynnet med.

Det må man i hvert fald formode, når man kigger på navnet ’Marina’s udvikling i Danmark i årene efter udgivelsen, som det nu er muligt med Politikens kortlægning over ’Babynavne fra 1900 til i dag’.

På næsten 60 år fra 1900 til 1958 blev blot 27 piger navngivet ’Marina’ i Danmark, men efter hr. Granatas indtog i radioen i 1959 får 170 piger navnet alene fra 1959 til 1965 – altså mere end en seksdobling på blot 7 år – hvilket må formodes at have en eller anden sammenhæng med en vis croonende italiensk charmetrold.

Babynavne fra 1900 til i dag

Indtil i dag har det via Danmarks Statistik kun været muligt at se navnes udbredelse og udvikling tilbage til 1985, men ved at tage udgangspunkt i cpr-registerets oprettelse i 1968 har Politiken fået skabt et datasæt, der går tilbage til 1900.

Datasættet rummer ikke navne på personer, der er døde i perioden 1900-1968, men da der ikke formodes at være nogen sammenhæng mellem navnevalg og dødelighed, bør den enorme datamængde stadig give et retvisende billede af danske babynavnes udvikling siden 1900.

Politiken har bygget flere digitale indgange til datasættet, som du kan finde på denne overbliksside, og i denne artikel kan du læse en uddybende forklaring på datasættets tilblivelse.

Ud af ingenting

Det er den slags, man i navneforskerkredse kalder for idolnavne. Ud af ingenting kommer de for at blæse af sted i en begrænset periode inspireret af et eller andet navn, der pludselig er blevet populært på grund af eksempelvis en musiker, skuespiller, model, filosof, kongelig eller sågar en fiktiv person i en bog, på computeren eller filmlærredet.

Som for eksempel navnet ’Alexander’, der i begyndelsen af 1980’erne tager et uventet hop, som – måske – har haft noget at gøre med Ingmar Bergmans oscarvindende film ’Fanny og Alexander’ fra 1982.

Det er i hvert fald påfaldende, at efter at 70.000 danskere har indløst billet til filmen, tager navnet et kvantespring opad de følgende år.

Det samme gør sig gældende med navne som ’Helena’, ’Milla’, ’Maybritt’, ’Malene’, ’Alba’, ’Simone’, ’Felix’, ’Markus’, ’Lara’ osv., som du kan se i slideshowet i toppen af denne artikel. 33 navne, der alle har haft nogle meget atypiske spring mod himlen, som man i hvert fald med en vis overbevisning kan tilskrive populære personligheder i tiden.

Selv om det hele selvfølgelig altid blot vil være kvalificerede gætterier.

Ja, og dog - i tilfældene ’Huxi’ og ’Pilou’ er det meget svært at få øje på andre årsager end Huxi Bach og Pilou Asbæks gennembrud i dansk radio, tv og film. Før de to blev kendte ansigter, fandtes der ganske enkelt ingen med de to navne herhjemme.

Det gør der i den grad nu, som man kan se i ovenstående slideshow.

Synlighed kan også være gift for et navn

Men ligningen kan også vendes om. Nogle navne oplever en hård og pludselig død, som umiddelbart trodser al logik i forhold til, hvordan navnes popularitetskurver normalt bevæger sig op og ned. Navneforskere taler om 'forgiftede navne'.

Her er det svært at komme uden om navnene ’Gustav’ og ’Amalie’, der døde med et brag, efter at de to reality-personligheder Gustav Salinas og Amalie Szigethy havde oversvømmet de danske tv-skærme i et væld af realityprogrammer.

Amalie Szigethy debuterer i 2010 i realityshowet ’Paradise Hotel’, og pigen med de mange oneliners bliver på rekordtid et kendt ansigt på de danske tv-skærme og i ugebladene.

Det skal retfærdigvis siges, at navnet allerede var på vej nedad i sin cyklus, da frk. Szigethy ramte Danmark, men ikke så drastisk som efter hendes debut:

  • I 2010 fik 275 af de danske piger navnet ’Amalie’ svarende til knap 9 ud af 1.000.
  • ’Amalie’ var her det 24.-mest populære pigenavn.
  • I 2017 fik blot 19 piger navnet svarende til godt en halv pr. 1.000 piger, og navnet var røget ned på plads nummer 235.

Gustav Salinas bærer muligvis samme byrde. Homo-realitystjernen debuterer i 2008 i TV 2-programmet ’Dagens mand’ og dukker i de følgende år op i stribevis af realityprogrammer som ’For lækker til love’ og ’Divaer i junglen’.

  • I 2008 er navnet ’Gustav’ nummer 12 på listen over de mest populære drengenavne.
  • 558 drenge får navnet ’Gustav’, hvilket svarer til godt 17 ud af 1.000 drenge.
  • I 2017 bliver 63 kaldt Gustav, og navnet rangerer nu som nummer 117. To ud af 1.000 drenge får navnet.

Ingen har forsket i kometnavne endnu

Men, men, både i forhold til de opadgående og nedadgående idol- eller kometnavne kan det indtil videre kun blive ved gætterier, for der findes ikke den store forskning på området herhjemme, fortæller lektor og navneforsker ved Institut for Navneforskning på Københavns Universitet Michael Lerche Nielsen:

»I sagens natur er det svært at undersøge, fordi man ikke før har siddet med de data, I nu sidder med, så navneforskere har ikke haft mulighed for at sætte tal på de såkaldte kometnavne eller idolnavne. Positive eller negative«, siger Michael Lerche Nielsen og tilføjer, at kometnavne er hyppigere set i for eksempel USA, hvor der er bredere rammer for, hvad man kan kalde sine børn.

Alle har deres små hjørner i det moderne liv, og det smitter af i en opblødning af de traditionelle navnemønstre. Det er meget mere i orden at gå uden om de klassiske navne og give sit barn et, ja, mærkeligt navn

»Vi herhjemme er traditionelt set et landbrugsland, der indtil for få år siden har haft meget faste familiestrukturer. Man lyttede til tanter og onkler og kunne jo nærmest starte familiefejder, hvis man valgte et forkert navn. Det måtte bestemt ikke være poppet. Der er lidt jantelov i det, som jo også er en del af vores kulturarv på godt og ondt«, siger navneforskeren og fortsætter:

»I dag er det en smule anderledes. Nogle er til ’Dungeons and Dragons’, andre til heavy rock, Barcelonas fodboldhold, tibetanske bedemunke osv. Alle har deres små hjørner i det moderne liv, og det smitter af i en opblødning af de traditionelle navnemønstre. Det er meget mere i orden at gå uden om de klassiske navne og give sit barn et, ja, mærkeligt navn, som for eksempel er inspireret af et eller andet personligt eller noget, der er oppe i tiden«, siger Michael Lerche Nielsen og tilføjer:

»Vi skal jo heller ikke så langt tilbage, før det var mærkeligt at tage sin kones efternavn. Det er det heller ikke længere. Men altså, generelt er det sådan, at når navne stiger eksorbitant hurtigt, er forventningen også, at de falder hurtigt igen«.

Politiken har analyseret 3.803 navne fra det nye datasæt ’Babynavne fra 1900 til i dag’ for kraftige spring op eller ned i løbet af de seneste 118 år. Vi gør os ingen illusioner om, at alle vores bud på forklaringer herover er de helt rigtige, og der er masser navne, vi ikke umiddelbart kunne finde en plausibel forklaring på.

Er du uenig i nogle af de eksempler på mulige idolnavne, vi har fundet frem til, eller har du bud på andre mulige navne og sammenhænge med populærkulturen eller andet, hører vi meget gerne fra dig via bylinen i toppen af artiklen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden