»Første gang, jeg indså, der var et problem, var jeg tre år. Min storebror og jeg tog haveaffald ind, mens vi diskuterede, fordi jeg sagde, jeg var en dreng. Og så gik min storebror over og tissede i hækken og sagde: »Du er ikke en dreng, for du kan ikke tisse i hækken«.

Så drønede jeg ind i køkkenet og fyldte en sulfoflaske med vand og tog den ned i shortsene, så jeg kunne vise ham, at det kunne jeg godt. Men der var jeg godt klar over, den var helt gal. Der blev jeg bevidst om, at der nok ikke ville gro en tissemand ud.