Jyder med snuden i sporet
Northside. 4.-6. juni. Aarhus.
Kødæderne vandt over de gode intentioner på Northside, hvor man fra i år igen kan få døde dyr i sin burger på den aarhusianske festival. Godt så. Men er der så også kød på musikprogrammet?
Allestedsnærværende Aphaca kommer. Bykongerne Helmig og Tobias Rahim kommer. Det gør Jack White, CMAT og alle anmelderes yndlingsrockband Big Thief også.
Det er godkendt. Men der var engang, hvor Northside bookede store, toneangivende navne som Radiohead, Migos og Frank Ocean – navne, der fik os til at se den som en festival, som ville bide skeer med Roskilde.
Sådan er det ikke i år. Men med et klart blik for både ok god smag og nattefester med Peggy Gou og Charlotte de Witte holder Northside snuden i sporet. pj
Sanselig leverpostejsmad
Heartland. 18.-20. juni. Egeskov.
Der var engang, hvor vi troede, at de danske festivaler var reelt interesserede i at arbejde aktivt for ligestilling i deres bookinger. Lol, hvor var vi naive.
Hovednavnene på Heartland i år tæller Nick Cave and the Bad Seeds, The Minds of 99, Duran Duran, Gnags, Hugorm, Manic Street Preachers, Guldimund og en masse andre dygtige, kapable mænd.
Jo, 90’er-koryfæerne i 4 Non Blondes (»and I say heeey-i-yaaaay-i-yaaay«), Snail Mail, Katinka, Pil og Soleima kommer også. Det er okay, men det kunne også være bedre. Og for en festival, der selvglad proklamerer, at de har »Danmarks mest sanselige festivalprogram«, er musikbookingerne temmelig leverpostej.
Det her er festivalprogrammernes pendant til en midterregering. Man lever med den, selv om man har lyst til at vælte den flere gange i døgnet. pj
Ligesom det skal være
Copenhell. 24.-27. juni. København.
Med bookingen af et af verdens allerstørste og mest elskede metalbands nogensinde, mægtige Iron Maiden, er Copenhell allerede lykkedes, før de overhovedet er kommet i gang. Maiden er Maiden er Maiden.
Men der er meget andet godt at komme efter på Refshaleøen i år. Det japanske fænomen Babymetal kommer! Mastodon spiller for første gang i Danmark efter Brent Hinds’ alt for tidlige død.
Og hvis Tom Morello er lige så politisk eksplosiv, som da han spillede ’Killing In The Name’ med publikum på råbevokal i Minneapolis i januar, så ... bliver det også fedt.
Mangler der et samtidshovednavn ud over metalcore-kanaljerne i Bring Me The Horizon? Ja, det gør der sgu.
Men med hardcore fra End It, kaos fra Violent Magic Orchestra og stærke danske navne som Morrild, Iotunn, Katla og Scimitar er der garanti for gode, tunge og vidt forskellige shows. Præcis som det skal være. pj
En tyndbenet fynbo
Tinderbox. 25.-27. juni. Odense.
Sidste år ramte den fynske festfestival hovedet på sømmet med lystige hovednavne som Kylie Minogue, Scissor Sisters og Green Day.
Sådan er det ikke i år. Tinderbox er sjov og løjer, og det står de ved. Derfor giver det mening, at det internationale hovednavn er den amerikanske partyminister Pitbull.
Men derudover er programmet en tyndbenet fynbo. Jo, det skal nok blive (endnu) en dejlig Aphaca-koncert.
Men udspekuleret algoritmepop fra Charlie Puth og pruttepuderock fra The Offspring? Selvhøjtidelig 00’er-rock fra White Lies og Snow Patrol og comeback-koncerter med Rock Hard Power Spray og Humleridderne? Helst ikke, tak.
Det her er en brunsviger, der mangler snask. pj
Det skriger ikke ligefrem 2026
Roskilde Festival. 27. juni-4. juli 2026. Roskilde.
Tre hjerter til moderskibet? Ak ja.
Roskilde Festival er den ældste, den største, den bedste. Festivalen med det bredeste, længste og dybeste program.
Den er i en liga for sig. Men det er årets program ikke. The Cure, Gorillaz og David Byrne, de har alle været der før, og ingen af dem skriger ligefrem 2026.
Det plejer ellers at være noget af det, Roskilde er bedst til.
Og både den svenske popstjerne Zara Larsson, den maskerede rapper Esdeekid samt Addison Rae og Lily Allen viser, at Roskilde stadig godt kan tælle til 2026. Det samme gælder Wolf Alices sexede stadionrock, Young Mikos slutty latin-drøn, Ethel Cains gotiske pop og Oklous sci-fi-univers.
Men som helhed er der noget underligt halvbagt over årets program.
Derudover kan man opleve både TV2, Mille, Guldimund, Tobias Rahim og især Aphaca på 117 andre festivaler denne sommer.
Og det er ikke særligt på den måde, som Roskilde plejer at være særligt på. pj
Lille og luksuriøs
O Days. 30. juli-1. august. København.
Er det bare gået hen og blevet en indgroet vane, at vi giver fem hjerter til O Days år efter år?
Sådan spurgte vi hinanden, før vi kiggede i årets program en gang til og råbte i kor: »Men det er sgu da til fem hjerter!«.
Hjerterne og begejstringen er måske den samme, men forventningerne alligevel nye.
Hvad mon koreansk-amerikanske Yaeji har oppe i ærmet af legesyg house, hvor euforisk bliver det ikke under London-dj’en Joy Orbison, og hvordan vil Pinkpantheress sno sine elektriske tråde af drum’n’bass og UK garage rundt i luften over Københavns havn?
For ikke at tale om curveball’en i form af 00’er-hitterne Sugababes, de hidsige warehouse-banditter Overmono og danske navne som Courtesy og Erika de Casier.
Det eneste, der er ved at blive en indgroet vane, er, at O Days hvert år lokker med en lille, musikalsk generøs og nysgerrig festival af højeste kvalitet. Det kan få både regn- og støvskyer til på forhånd at føles luksuriøst. sl
Skål og skide være med det
Smukfest. 2.-9.august. Skanderborg.
Der er også pølsegaranti i bøgeskoven i år, når Smukfest disker op med hovednavne som Robbie Williams, Lewis Capaldi, Macklemore og følerapperen Dave.
Det skal nok blive en fest for Smukfest-loyalisterne. Hele garden af danske musikere kommer også forbi og giver folk noget, de kan synge med på. Lige fra Gnags og Gobs til Mille og Mads Langer.
Men som musikalsk manifest er det sgu fattigt at kunne se frem til igen-igen at skulle synge med på Robbie Williams’ ’Let Me Entertain You’, atter slingre ned ad Vestergade med Gnags eller bare stå og gruble over, hvorfor Macklemore stadig giver koncerter.
Smukfest er ikke helt visionsløst. En fornyelse er den nye elektroniske scene, Ekko. Men ganske sigende er nytænkningen indhegnet i sit eget hjørne af bøgeskoven.
Musikken på Smukfest er nemlig først og fremmest et jukeboks-program til Jyllands største dansebodega. Skruet sammen ud fra devisen: Skål og skide være med det. sl
Slap lige af, manner!
Syd For Solen. 13.-15. august. København.
Det er virkelig ikke særlig tit, at vi sidder målløse tilbage over et festivalprogram. Sådan, seks hjerter-målløse.
Men hver gang vi har kigget på det, Syd For Solen har sat sammen i år, har vi grinet fjollet, rystet på hovedet og tænkt: all killer, no filler. Og vi har kigget mange gange.
For der er ikke én dag uden et virkelig godt eller bare interessant navn.
Torsdag har både knytnæve-poetisk rock fra Wednesday og hypnotisk r’n’b med Dijon.
Fredag står rocktornadoen Turnstile ved siden af den newzealandske følelsesorkan Lorde.
Og lørdag kan man helt overdådigt vælge mellem genopståede The XX, forvandlingskuglen Blood Orange og det nok bedste nye rockband lige nu: Geese.
Slap lige af, manner!
Det er med flere koncerters afstand det festivalprogram, der rammer følelsen af 2026 bedst. Lige i røven.
Nu mangler Syd For Solen bare liiiige at få en publikumsidentitet, så der også er et passende brøl af begejstring under og omkring koncerterne på den festival, vi lige nu glæder os allermest til den her sommer. sl
Hun er en rejse værd i sig selv
Tønder Festival. 26.-29.august. Tønder.
Den årlige pilgrimsrejse til det sønderjyske træf for håndspillet musik har et særligt skær over sig i år.
Jo jo, vi letter på truckerkasketten for Tønder Festivalens evne til at grave både nye og stadig interessante navne ud af americana-mulden.
Som Jake Blounts afrofuturistiske greb om folkemusik, den canadiske stjerneproducer Daniel Lanois’ støj-shamanske mystik-folk og ikke mindst unge Sunny Wars fængslende udforskning af bluesens grundklodser.
Om du lytter til irsk folk, queer country og glødende bluegrass 24/7 eller bare godt kan lide en god fortælling tilsat banjo, er Tønder igen en invitation, du ikke skal sige nej til.
Men Emmylou Harris kommer. Og så er der ikke mere at rafle om.
En country-engel, der burde stå på side et i Michelin-guiden: Emmylou Harris, en rejse værd i sig selv.
Hun kan både rive dit hjerte løs og pakke det ind i silke. Emmylou Harris har løftet country til noget helligt, sat folk i evighedens lys og gjort menneskelige tab næsten til at bære.
Om vi glæder os? Er du tosset, ja. Til det hele. sl
fortsæt med at læse
