»Folk har for travlt og for lidt tid til at kramme«, mener Karina Willumsen.
Foto: Ivan Riorden Boll

»Folk har for travlt og for lidt tid til at kramme«, mener Karina Willumsen.

iBYEN

Politisk satiriker Karina Willumsen: »Jeg gad virkelig godt starte et kollektiv på Rosenborg«

Musiker og politisk satiriker Karina Willumsen er medarrangør af kvindemusikfestival på Onkel Dannys Plads på Vesterbro lørdag. Her fortæller hun lidt om det bedste og værste i byen. Og særligt én ting går igen; københavnerne har alt, alt for travlt.

iBYEN

Hvor bor du?

»Jeg bor på Amager, lige ved Amager Bio. Jeg har haft småforelskelser i og afstikkere til Nørrebro, Vesterbro og Valby, men jeg vender altid tilbage til mit første udgangspunkt i byen, Amager. Det er noget med luften, vandet og jargonen. Her er god plads og ikke så meget pis. Det føles som hjem«.

Hvad er dit yndlingskvarter?

»Det er mit eget kvarter. For mig er Amager en landsby i byen, hvor man er på fornavn med sin printermand og sin kaffekvinde. Og så er der en Amager-stolthed, som jeg er ret fascineret af. Folk kan virkelig godt lide deres sted her. Det, synes jeg, er hyggeligt. Men jeg kan især godt lide, at der er så mange dyr. Der er rigtig mange hunde på Amager. Jeg har ikke selv hund, så jeg er vild med den uformelle stemning, der er mellem dyr og mennesker på Amager«.

Og så er der papvin af den værste slags og mennesker af den bedste, og det tiltaler mig

Har du et stamsted?

»Jeg tror ikke, man kan bo på Amager uden at have sine stamhuler. Mikkel er min. Han er en tidligere steward og tillidsrepræsentant i SAS, som har åbnet sin egen kaffebar på Amagerbrogade, Nummer 95 - en kaffebar hedder den, og han laver en usædvanlig god kaffe og er lige så skør og politisk radikal, som jeg er. Han fungerer lidt som en udvidelse af min egen stue for mig. Han er min vinterhave«.

Hvor ville du tage en date med hen?

»Jeg ville invitere hende i Bøssehuset på Christiania. Det er et af mine yndlingssteder. Bøssernes Befrielsesfront indtog huset i 1973, og stedet har den her skønne, aktivistiske energi. Og så er der papvin af den værste slags og mennesker af den bedste, og det tiltaler mig«.

Hvor går du i byen?

»København har ikke et særlig spændende gå i byen-udbud for lesbiske, politiske satirikere... Så når jeg går ud er det mest på Christiania, i Bøssehuset eller i Kvindehuset. Der er altid en guitar i hjørnet, billig bar, fællessang og en sjov flok mennesker at hænge ud med«.

Hvis du havde en bulldozer, hvad ville du så fjerne?

»Jeg ville ikke fjerne nogle bygninger, men der er en del steder, jeg gerne ville lave om til kollektiver, bofællesskaber og ollekoller: Industriens hus og Politigården, og ja, Rosenborg. Jeg gad virkelig godt starte et kollektiv på Rosenborg, der har de sødeste ænder til nabo«.

Hvornår bliver du allermest irriteret på København?

»Når folk ikke har tid til at vente i en kø. De fleste af os har fem minutter til lige at chille lidt. Der er selvfølgelig folk med mega travlt, børn, der skal hentes og en deadline, der ånder i nakken. Men det irriterer mig, når folk ikke smiler til hinanden og siger: Nå, hold kæft, det er en lang kø, hva’? Og især når de lader vreden gå ud over de forkerte. Jeg passer meget på ikke at sende den dårlige karma videre, for det kan da ikke være rart at være sådan et dumt svin«.

Hvad har København for meget af?

»Travlhed. Måske skal vi ikke være så bange for ikke at komme nogen vegne. Der er for eksempel noget poetisk ved bussen 5c. Den kører bare i ring. Den skal faktisk ikke andet end rundt. Og så skal den rundt igen. Og så skal den rundt atter engang. Og det er jo det samme med os, indtil vi skal dø«.

»Lad os finde lidt tid til hinanden, mens vi har travlt med ikke at komme nogen vegne alligevel«.

Hvor går du så hen for at slappe af?

»Der er så mange steder, man kan sætte sig ned og slappe af. Jeg synes, vi sætter os for lidt ned på jorden i det offentlige rum. Jo ældre man bliver, jo mindre sætter man sig ned. Det er ærgerligt. Der er masser af asfaltpletter, pladser og rum, hvor man kan sætte sig med en flok venner og en guitar og bare have det rart og skønt i solen«.

Hvad synes du København mangler?

»Eksperimenter. Højere til loftet. Flere delehaver, fødevarefællesskaber og meget mere kærlighed. Folk har for travlt og for lidt tid til at kramme. Og så selvfølgelig det indlysende: tilgængelighed. At man ikke skal være mega rig eller have en mor, der er det, for at have en chance for at finde et sted at bo i sin egen by«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

IBYEN