Et par lange, lysegrønne tangplanter kilder mig kærligt under tæerne, mens jeg plasker rundt i det klare vand ved Svanemøllen Strand på Østerbro. I det fjerne slumrer Sveriges kyst, og ved min side svømmer min højgravide veninde Olivia.
En kølig morgendukkert sparker både dagen tjept i gang og er godt for hævede fødder, så vi lader Øresunds ferske hav kvikke vores kroppe op, inden vi kravler op på land og finder croissanter og juice frem til morgenmad.