De findes derude endnu, værtshusene.
De brune. Dem med nikotinhærdede gardiner, som kun lader få striber støvet sol slippe ind imellem barstole og billardborde, og hvor den lavmælte jukeboks synger en svunden tids sange for en tikrone. Som små insisterende tidslommer titter de ydmygt frem i det moderne, københavnske barlandskab.
