»I folkeskolen havde jeg sunget i Sankt Annæs Pigekor. Da det sluttede i niende klasse, var jeg så ked af at miste det. Jeg kendte til DR Pigekoret og ville bare gerne ind i et nyt kor. Jeg tegner rigtig meget, og jeg kan huske, at jeg havde lavet sådan en tegning af en pigekorspige med sort tøj på og bælte i taljen, der stod og sang. Fordi jeg bare synes, det er noget af det smukkeste. Alle de unge kvinder, der står sammen i det samme tøj og synger sammen, men som alligevel er helt forskellige. Jeg ved godt, at kvinder ofte bliver beskrevet som smukke, og det er selvfølgelig ikke det eneste, kvinder er. Men jeg synes virkelig, at der er en særlig skønhed, der kommer frem, når man kigger på DR PigeKoret synge, og som man også føler, når man selv er en del af det. Det er både skønheden i stemmerne og i fremtoningen. Man ranker helt bogstaveligt ryggen og holder hovedet højt, når man er pigekorspige«.
»Jeg sendte ansøgningen en dag over deadline og krydsede fingre for, at det ville gå. Jeg blev kaldt til optagelsesprøve og kom ind. Det var noget af det mest skræmmende, jeg nogensinde har prøvet. Men også fedt, fordi det var mit eget initiativ. Så jeg nyder hver eneste prøve, vi har. Uanset om det er en lorteprøve eller en fantastisk prøve. Fordi man føler, at det man laver, rent faktisk betyder noget«.
