Skøjtebanerne på Frederiksberg Runddel og Lindevangsparken lukker søndag 3. marts.

Skynd dig på isen, inden det er for sent: Snart lukker byens skøjtebaner

Skøjtesæsonen er ved at nå sin ende, og der er kun få dage endnu, hvis du vil ud på isen. Arkivfoto Joachim Adrian/POLFOTO
Skøjtesæsonen er ved at nå sin ende, og der er kun få dage endnu, hvis du vil ud på isen. Arkivfoto Joachim Adrian/POLFOTO
Lyt til artiklen

Den seneste uges varmere temperaturer har måske allerede fået dig til at glemme alt om snekrystaller og bidende kulde, men er du en af dem, der elsker at boltre dig på vinterisen, er det snart sidste udkald.

Første søndag i marts lukker de to velbesøgte skøjtebaner ved Frederiksberg Runddel og Lindevangsparken.

Oprindeligt skulle banerne have været lukket søndag 24. februar, men kommunen har valgt at forlænge åbningstiden en uge.

I januar var skøjtebanen på Frederiksberg Runddel ude for et uheld, da en ødelagt køleslange fik blå væske til at løbe ud på isen. Heldigvis var kommunen hurtigt på sagen og fik lukket hullet, så banen atter blev sikker at færdes på.

Men nu er der altså kort tid igen, og vil du nå at have en bid af isen, inden det er for sent, er det altså nu, du skal snøre skøjterne.

Skøjtebanerne Frederiksberg Runddel og Lindevangsparken. 2000 Frederiksberg.

Emma Louise Stenholm

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her