»Jeg vil have stemning, atmosfære, liv og glade dage, når jeg går ud og spiser – men jeg vil fandeme kunne høre, hvad den person, der sidder 50 cm fra mig, siger«, lyder det fra Ibyens klummeskribent.
Jeg bliver ofte beskyldt for ikke at høre efter.
Og det er sådan set fortjent. I mange år bildte jeg mig selv ind, at det var, fordi jeg hørte dårligt og burde have høreapparat. Det viste sig, at mine ører intet fejler, jeg har bare en udpræget selektiv hørelse. En ’lidelse’, der har drevet mine nærmeste og mine chefer til vanvid igennem årene, og en lidelse, der absolut ikke bliver mindre dominerende med alderen.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
