Det kan jo virke paradoksalt.
At en mand fra Fyn – nærmere bestemt Munkebo – kan blive kåret som årets københavner.
Men det er altså det, han er. Morten Lindberg, nok bedre kendt under sit alias Master Fatman, løb med langt størstedelen af stemmerne fra Politikens læsere ved Ibyen-prisen 2019, og han er altså nu kåret som årets københavner ved Ibyens prisuddelingsfest i Pumpehusets Byhave i hjertet af København.
Han var nemlig ikke en hvilken som helst beboer i byen.
Tykmesteren har forladt bygningenMorten Lindberg, der døde tidligere i år, var dj, guru, studievært, entertainer, dyrerettighedsforkæmper, festarrangør, sambaentusiast, instruktør, økoaktivist, kogebogsforfatter ... og meget mere.
Gennem tre årtier spredte han kosmisk kærlighed, farve og fest på sin vej gennem hovedstaden.
Vi har været i billedarkiverne for at fange nogle af de mange nuancer af Master Fatman, der har gjort ham til årets københavner 2019.
Morten Lindberg blev født i 1965 i Munkebo på Fyn, men flyttede som ung til København, hvor han op gennem 80’erne blev en del af det eksperimenterende musikmiljø i København og dj’ede under aliasset Master Fatman. Billedet her er fra 1996.
Guru, reinkarneret Hollywood-stjerne eller bare Morten fra Munkebo? I 1992 skrev forfatteren Torben Escher bogen ’Master Fatmans livshistorie’, hvor det blandt andet blev påstået, at Master Fatman var en reinkarnation af karakteren Bobby Ewing fra tv-serien ’Dallas’.
I løbet af 1990’erne slog Master Fatman sit navn fast som en af landets mest kendte dj’s. I 2006 stod han bag udstillingen ’At the Turntables’ om discjockeyhistorien på det daværende Dansk Design Center i København, hvor billedet herover er fra.
I slutningen af 90’erne opstod Klods Hans Karavanen, en økologisk march, hvor økoaktivister gik omkring i landet og besøgte projekter, der arbejdede med bæredygtighed. Master Fatman, der var blandt aktivisterne, ses her ved marchens start i Fælledparken i 1999.
Et liv bag ligusterhæk? Nej tak. Master Fatman blev kendt for at skeje ud – og frygtede det normale. »Åh. Bogkasser. Bare ordet bogkasser. Det gør mig skideirriteret«, som han sagde i et stort interview med Politiken i 2017.
Fatman var passioneret jazzelsker og stod i flere år bag mikrofonen i P8-programmet ’Jazzmosfæren’. Han spillede også selv – her med gruppen Lindberg Hemmer Foundation på spillestedet Toldboden under Copenhagen Jazz Festival i 2012.
»Herlig hedonistisk hyldest til de franske kaloriebomber«, skrev Politiken, da Master Fatman i samarbejde med kokken Marie Holm i 2017 udgav kogebogen ’Croque monsieur’. Madglæden var stor. Fotoet her er fra 1991.
Taglejligheden ved Sortedam Dossering var lige så farverig som Fatman selv – og pladesamlingen naturligvis gigantisk.
Rygtet siger, at ingen i landet vidste så meget om latinmusik som Master Fatman. Hjertet bankede særligt for samba, og da han i april blev bisat fra Helligåndskirken midt i København, blev kisten ledsaget af et sambaoptog. På dette foto fra 2007 indvier han Københavns Karneval, som han var fast protektor for.
Københavnerne kunne ofte støde på Master Fatman til receptioner, åbninger og events. Billedet her er fra 2014, hvor han stod bag dj-pulten, da storcentret Field’s åbnede.
Ved siden af Kim Larsen-graffitimaleriet på plankeværket på Prinsessegade ved Christiania blev der efter Morten Lindbergs død malet et tilsvarende billede af Master Fatman. Dermed er plankeværket ved at udvikle sig til en hel mindevæg. Master Fatman er malet af kunstneren Balstroem.
fortsæt med at læse
