I denne uge løber kunstmessen Chart af stablen i København. Og for syvende gang indtager messen hele Kunsthal Charlottenborg. Hvem fører hvem i den tætte og sexede kinddans mellem de private messer og de offentlige institutioner?

Kommentar: Hvad laver private kunstmesser som Chart og deres VIP-events egentlig hos vores fælles statslige institutioner?

På torsdag åbner den syvende udgave af den private kunstmesse Chart, der traditionen tro holder til på Charlottenborg. Foto: Martin Lehmann (arkivfoto)/POLFOTO
På torsdag åbner den syvende udgave af den private kunstmesse Chart, der traditionen tro holder til på Charlottenborg. Foto: Martin Lehmann (arkivfoto)/POLFOTO
Lyt til artiklen

Kunstmesserne er vore dages dominerende begivenhed for salg af samtidskunst. Og siden de første internationale messer opstod i byerne Köln i Tyskland (1967) og Basel i Schweiz (i 1970), har messerne fået større og større betydning for kunstmarkedet.

Det lyder måske underligt: Köln og Basel? Men i begyndelsen var messerne først og fremmest en smart måde at samle et større marked og netværk af gallerier og kunsthandlende på omkring en lokal ekstremt velhavende gruppe kunstsamlere, som befandt sig i geografisk stor afstand til kunstens umiddelbare centre og langt væk fra der, hvor størstedelen af gallerierne og kunstnerne var (Paris for eksempel og – på det tidspunkt i slut-1960’erne og start-1970’erne – især New York).

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her