Ibyens brevkasse giver dig hver uge syrlige, sexy og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson inviterer altid en kyndig person ind som medredaktør, så de sammen kan give dig ’love’ – eller et los. Send dit spørgsmål til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Kære brevkasse
Jeg sidder og kæmper med specialeskrivningen disse dage, og ud over litteraturlister og henvisninger, som jeg ikke vil bede jer om hjælp med, er jeg gået hen og har fået et crush. Ikke bare på hvem som helst, nej, på hende, som arbejder på min studiecafé. Spørgsmålet er, hvordan skaber jeg kontakt uden at virke som et creep?
Kh en træt specialestuderende
Gæsteredaktør Lærke Kløvedal:
Kære, trætte specialestuderende,
Først og fremmest: Jeg føler med dig. Der må findes et helt særligt ord, der opsummerer den apati og afgrundsdybe træthed, der definerer opgaveskrivning på uni. Nå ja, det gør der også: kedsomhed. Derfor spørger jeg dig med det samme: Har du reelt et crush, eller er det bare, fordi du røvkeder dig?
Mine heftigste forelskelser er sket under opgaveskrivning. Aldrig har jeg været så svimmel som over ham ved siden af mig på læsesalen, eller ham, jeg knap nok havde mødt, men som var så god til sprog på sms. Der er ikke noget, der kan få dagen alene med en opgave til at føles vidunderligt selvpinende lang, som når man sidder og venter på en sms fra en, man føler sig forelsket i.
Men ikke én af mine opgaveskrivningscrush har varet ved. Ikke dem på læsesalen, ikke dem på sms’en, og nej, heller ikke de – gys - ekskærester, som jeg pludselig huskede som the one that got away, alt sammen i kedsomhedens tegn. For så snart opgaven var afleveret, rygcrawlede jeg videre i livet, det rigtige liv, og i al den sol, man aldrig ser på uni, var forelskelsen helt og aldeles borte.
Men er du den vedholdende type, er der kun ét svar, og det er det åbenlyse: Tal med hende, inviter hende ud. Nok ikke på kaffe, den må hun have hørt et par gange. Vin og vand er altid godt. Hvis hun er ambitiøs med sin kaffe, er hun det nok også med vinen. Inviter hende på Banchina, drik noget orangevin og hop i havnen. Ingen kan modstå den invitation, hvis man har stået i otte timers steam og svaret på spørgsmål om havremælk vs. soyamælk.
Hvis hun siger ja, er det perfekt (især hvis hun gider hjælpe dig med litteraturlisterne og skænker dig kaffe på sengen). Hvis hun siger nej, så lover jeg dig, at der kommer en vaskeægte rygsvømmer forbi, når specialet er afleveret og dyndet har sluppet dig.
Men vid, at lige meget hvad hun svarer, så kommer du ikke uden om kedsomheden. Den er klæbet sammen med opgaven. Så – skrevet med al kærlighed fra en meget dårlig opgaveskriver: Få lortet afleveret.
Kærlig hilsen
Lærke
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære studerende
Jeg skal selv i gang med at skrive speciale, og jeg frygter allerede nu, hvad mit trætte hoved kan komme til at forvilde sig ud i af vanvittige kedsomhedsforelskelser. Så jeg erklærer mig faktisk helt enig i Lærkes svar til dig.
Og det er helt perfekt, for så kan jeg samtidig bringe en advarsel. I forbindelse med min research til dagens spørgsmål forhørte jeg mig hos mine venner i café- og restaurationsbranchen og fik denne historie op under neglene:
I flere københavnske bydele huserer i øjeblikket en seriedater, der nærmest systematisk går efter unge kvinder i servicebranchen. Bevæbnet med en ualmindeligt sød hund bruger han servicefagets indbyggede sødme til at lægge baristaer, tjenere og salgsassistenter ned på stribe.
Han giver dem i gennemsnit fire sjove uger, og så er han og hund ude ad døren igen, mens de unge damer står med fletningerne i kaffekoppen. Så til alle jer, der lever af drikkepenge: Pas på charmerende hundeejere i dit etablissement.
Og til dig, brevskriver, kan jeg bare sige: Du skal ikke fucke med din baristas hjerte, fordi så kommer vi efter dig.
fortsæt med at læse
