Spring parkour, fest med DJ’s, bevæg dig til danseworkshop og kast dig ud i rapelling.
Det er blot nogle af de mange aktiviteter, Ungdomsøen inviterer til på åbningsdagen lørdag 24. august.
Fakta
Åbning af Ungdomsøen
Det har taget fire år og kostet mere end 100 millioner kroner at forvandle Middelgrundsfortet, et tidligere militært søfort, til en aktivitetsø for unge midt i Øresund.
Nu står øen, som Spejderne skal drive, klar, og den er spækket med både indendørs- og udendørsaktiviteter, som man kan få smagsprøver på lørdag.
Spejdere køber Middelgrundsfortet og vil skabe ungdomsøDu kan se hele programmet her.
Københavns ’nye’ ø
Middelgrundsfortet blev købt af spejderne i 2015 og består af et ydre areal på 50.000 kvadratmeter og et indre areal på 16.000 kvadratmater.
På Ungdomsøen finder du blandt andet underjordiske gange, spisesale, gamle kanonstillinger, kroge, skråninger, udendørs køkken og hemmelige rum.
Det er planen, at øen skal samarbejde med en lang række af organisationer, så øen altid er rig på adventureliv med både indendørs- og udendørsaktiviteter for enhver smag, der skal »styrke generationer af unge i at blive aktive, engagerede og nysgerrige mennesker, som tager ansvar for hinanden, fællesskabet og udviklingen af vores samfund«, som Ungdomsøen skriver på sin hjemmeside.
Øens historie
Middelgrundsfortet blev til Ungdomsøen
Fra Nyhavn tager det 30 minutter i båd at komme til øen, hvor der er mulighed for overnatning. De hårdhudede kan overnatte i enten telt eller shelter, mens de mere kuldskær kan booke værelser, hvor man kan bo op til ti personer sammen.
Ungdomsøens ambition er, at øen skal give plads til alle typer unge: Spejdere såvel som atleter, rollespillere, digtere, dansere, debattører og alle andre unge, der har lyst til at være en del af fællesskabet på øen, skal føle sig velkomne, som de skriver på hjemmesiden.
For de særligt engagerede er der mulighed for at byde ind med egne ideer til aktiviteter og kurser på øen.
Vil du med til indvielsen lørdag, finder du mere information og køber billet her.
fortsæt med at læse