Ibyens brevkasse giver dig hver uge syrlige, sexy og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson inviterer altid en kyndig person ind som medredaktør, så de sammen kan give dig ’love’ – eller et los. Send dit spørgsmål til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Kære brevkasse
Som mange andre københavnstruppere bor jeg i et dejligt bofællesskab med en håndfuld andre unge mennesker. Mit dilemma er, at enkelt roomie har vist sig at være lidt for dejlig. I en periode gjorde vi det, man ikke skal gøre som roomies, og jeg endte med at blive ret vild med ham.
Nu har han gjort det forbi, og jeg er efterladt i et limbo. Den konstante konfrontation med ham gør, at han er umulig at komme videre fra, især fordi vi – i eget og lejlighedens medfør – ønsker at forblive tætte venner. Jeg elsker lejligheden og mine andre roomies og ønsker derfor ikke at flytte, men tanken har strejfet mig, om jeg for at bevare min sunde forstand er nødt til det.
Skal jeg fortsat begrave mine følelser for ham og vente, indtil stormen aftager, eller flytte og komme hurtigt videre?
Skal jeg fortsat begrave mine følelser for ham og vente, indtil stormen aftager, eller flytte og komme hurtigt videre?
(For at gøre hele situationen endnu mere akavet, er jeg sidenhen begyndt at date vores nabo, som nu også er ved at blive gode venner med min roomie, og forleden kom jeg hjem til de to, der sad og spillede Tekken på værelset).
Kh pigen
Gæsteredaktør Malte Tellerup:
Kære du.
Det vigtigste lige nu er at få samboen ud af hovedet. Du er jo godt i gang med rebounds og måske endda en ny flamme, og som min 2.-gangs gravide genbo betroede mig for nylig, så er den bedste måde at komme over nogen på at komme under nogen.
Giv los for dine frustrationer, fortæl ham, når du synes, han er nederen (du må gerne råbe og græde). Du skal ikke være konstruktiv og se fremad lige nu, du skal give dine komplicerede følelser plads
Men jeg synes også, at jeg hører, at du er for sød. Han har knust dit hjerte, og lige nu kan I ikke være venner. Desværre, det gør ondt, men sådan er det. Så længe du prøver på det, vil du være udsat og se dig selv set og vurderet af ham. Giv los for dine frustrationer, fortæl ham, når du synes, han er nederen (du må gerne råbe og græde). Du skal ikke være konstruktiv og se fremad lige nu, du skal give dine komplicerede følelser plads.
Hver gang du får lyst til intimitet og sweet loving, skal du søge væk fra ham og helst også ud af lejligheden. Venner, familie, causal flirts og måske endda den nye nabo-fyr. Men naboen er også en potentiel fælde. Du risikerer at miste endnu mere territorium, hvis de to bro’er op med deres kampsportssimulator.
Mit bedste råd er at fortælle naboen, på en helt vildt casual måde, at du har været sammen med din sambo. Så vælger han forhåbentlig at skrue lidt ned for Tekken-hyggen, men ikke noget med at sige, hvor vild du har været med samboen. Underspil alt, hvad du kan! Af jer tre har du mest at tabe, men helt klart også mest at vinde. Spiller du den rigtigt, kommer du stærkest ud af alt dette.
Kh Malte
Ugens gæsteredaktør
Malte Tellerup
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære du.
Dit spørgsmål lander i den helt rigtig sæson, studiestart er lig med flyttetid, og det ender altid sådan her: Man har lige fået tømt den sidste flyttekasse, Mumi-kopperne er kommet ud af avispapiret, og Louisiana-plakaten hænger fint over sengen, og så står han der.
Han hedder Phillip, og han er lige flyttet til København fra Kolding, fordi han skal starte på etnologi. Han har pjusket lyst hår og en pilea-plante under armen. Han kan selvfølgelig også være en hun, en Olivia, der snart begynder på medicinstudiet efter at have været i Libanon i 8 måneder.
Men ved du hvad? Det er løgn, et fatamorgana, et kærlighedens Stockholm-syndrom
Først er de bare almindeligt søde, men så pludselig en dag sidder man i køkkenet sammen en lørdag morgen. De sidder opslugt af en avis og lægger ikke mærke til, at man kigger på dem, og der i det støvede lys er man solgt til den helt dyre stanglakrids.
Men ved du hvad? Det er løgn, et fatamorgana, et kærlighedens Stockholm-syndrom. Der sker noget med os mennesker, når vi deler hverdag for længe, vi tror, vi er meant to be (og så er det, vi skider i egen rede). Men det er vi ikke, tro mig.
Det er ligesom, når man går for meget på arbejde og pludselig synes, alle ens kolleger er drønlækre. Så tager man to uger i sommerhus og får lidt frisk luft, og når man så vender tilbage, opdager man, at de bare er kedelige, ja faktisk lidt irriterende, og det er dejligt.
Så til alle jer, der flytter nu: Husk, at I ikke kun skal holde ferie fra studiet, men også fra den der søde roommate. Og til spørgeren: Det sker for alle. Bliv boende, men lad dine følelser stilne af, inden du kaster dig over andre i opgangen.
fortsæt med at læse