Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Restaurant 108 og Barr er blandt restauranterne på programmet til efterårets Dinner Days.

Populær restaurantfestival vender tilbage: Spis på 100 forskellige restauranter uden at ruinere dig selv

Restaurant 108 (foto) er blandt de steder, du kan besøge under det populære Dinner Days.
   Foto: Melissa Kühn Hjerrild/POLFOTO
Restaurant 108 (foto) er blandt de steder, du kan besøge under det populære Dinner Days. Foto: Melissa Kühn Hjerrild/POLFOTO
Lyt til artiklen

Så er det i morgen, at du skal være klar på tasterne, hvis du vil med til Dinner Days i efterårsferien.

Den tilbagevendende restaurantfestival åbner for billetsalget 29. august klokken 10.00.

Du kender konceptet: Mere end 100 restauranter landet over tilbyder en tre retters menu for 210 kroner (+25 kr. i gebyr), mens enkelte gourmetmenuer løber op i 400 kr. (+30 kr. i gebyr) pr. spisende gæst.

Konceptet, der løber af stablen 11-20. oktober, har eksisteret i fire år, og denne gang er der flere nye restauranter end nogensinde før.

Du kan blandt andet få fingre i billetter til michelinrestauranten 108, A.O.C.’s søsterrestaurant Trio, Gemyse i Tivoli og Barr, som vores madanmelder for et par år siden gav seks hjerter.

Hvis du skal nå at sætte gaflen i en billet til din favoritrestaurant, skal du nok ikke gruble alt for længe over dine restaurantvalg. Der plejer at være rift om billetterne, og sidste år steg salget af billetter til DinnerDays med 70 pct. i forhold til året forinden, skriver Dinner Days i en pressemeddelelse. Konceptet er mere end tidoblet på de seneste fire år, hvor det er gået fra at omfatte 10 restauranter til over 100 i år.

Se menuerne og køb din billet her.

Cathrine Otterstrøm Hasager

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her