»Sidste efterår spillede jeg en forestilling, der hed ’Drengen, der ville være vægtløs’ på Folketeatret i Nørregade. Jeg spillede den unge mand René, hvis mor var narkoman og på kontanthjælp. Hun slog sønnen, som egentlig havde et godt hoved og prøvede at slippe væk, men ikke kunne. Han havde dårlige venner i et dårligt miljø, og han havde i hele sit liv fået at vide, at han var for dum. Men han ville gerne noget mere end at være vvs’er, som han var i lære som.

I slutscenen river René sig fri af sin mor, efter hun har slået ham, mens han siger siger: »Nu går jeg ud i verden«. Og så står hele rummet sådan set stille, lokalet bliver sort, og forestillingen slutter.