Det begyndte med en sær rumlen. Jeg var usikker på, hvad der foregik, og tænkte, at det måske var et fjernt jordskælv. Det viste sig at være begyndelsen på metroen, som fik min seng til at vibrere midt om natten. Sidenhen er det gået fuldstændigt amok med larm. Metroen har psykisk sundhed på samvittigheden, folk er gået ned med angst, stress og depressioner i stor stil, og det er jo ikke just, fordi psykiatrien har fået penge til at kunne følge med.

Min ejendom ligger på et hjørne, og sidevejen er blevet brudt op otte gange på fire år. Man kunne fristes til at tænke, om ikke de forskellige instanser, der har med det underjordiske at gøre, kunne få den idé lige at stikke hovederne sammen og aftale, at man måske kunne spare en skilling ved at gøre det på en og samme gang, hvis der både skal skiftes rør, lægges fibernet, laves nye parkeringspladser og opsættes nye skilte, men nej. Otte gange på fire år.