0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Læser får svar: Vi har Nørrebro, Vesterbro og Østerbro. Hvorfor findes der ikke 'Sønderbro' i København?

Ibyens Oplysning hjælper læserne med at finde svar på de spørgsmål om København, man ikke altid kan google sig til. Denne uges spørgsmål: Hvorfor hedder brokvartererne det, de gør?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Maud Lervik/POL
Foto: Maud Lervik/POL

Nørrebrogade, der tidligere hed Nørre Landevej, blev brolagt i 1760. Og det er netop brolægningen af landevejene ind til Københavns porte, der er grunden til, at man siden kom til at kalde kvarterne, der udviklede sig i forlængelse af dem, for brokvartererne.

iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Du har sikkert også undret dig over det.

Hvorfor hedder det Østerbro, når kvarteret ligger mod nord? Og hvad med Nørrebro, der snarere ligger mod nordvest, og Vesterbro, der ligger mere sydligt end vestligt? Og nu vi er ved det, hvorfor findes der ikke noget, der hedder Sønderbro?

Det har Ibyens læser Malik Fall i hvert fald brudt sit hoved med, og derfor har han skrevet ind til os på Ibyens Oplysning, hvor vi har sat os for at opklare læsernes spørgsmål om hovedstaden.

»Burde Nørrebro ikke hedder Vesterbro, mens Østerbro i stedet blev til Nørrebro, og Vesterbro i stedet blev kaldt for Sønderbro?«, foreslår han ganske logisk.

Den idé er Jakob Ingemann Parby dog ikke meget for. Han er ph.d. i historie og museumsinspektør på Københavns Museum.

»Jeg mener umiddelbart, at navnene, som de er, rummer så meget kulturhistorie og identitet, at det vil være synd og også ret omfattende at begynde at ændre dem. Også selv om det kan synes at give mening geografisk«, siger han.

Portene bestemmer

Skal man forstå, hvorfor brokvartererne hedder, som de gør, skal vi tilbage til 1600-tallet, forklarer historikeren.

Dengang bestod København kun af det inderste af nutidens Indre By, byen var omkranset af voldene, og den eneste vej ind og ud var gennem en af de fire porte: Vesterport, Østerport, Nørreport og Amagerport.

Og det er portene, som kom til at navngive de tilstødende bydele, der på det tidspunkt var tyndt befolkede militær- og industriområder og små forstæder.

Men det er lidt svært med placeringerne af de gamle porte. Man forestiller sig, at det bare var én port, men i virkeligheden var det meget store anlæg

»Det kan måske virke lidt forvirrende i dag, fordi portene er blevet rykket lidt rundt op igennem tiden, især Østerport«, siger Jakob Ingemann Parby.

»Den oprindelige Østerport lå helt inde ved Kongens Nytorv ved Østergade og lå altså nogenlunde mod øst. Men under Christian IV blev byen udvidet mod nord med det, man kaldte Ny-København, der blandt andet består af Nyboder, Borgergade og Frederiksstaden. Og så flyttede man Østerport til tæt på dér, hvor Østerport Station ligger nu, hvilket er mere nord end øst«.

Københavns Stadsarkiv
Foto: Københavns Stadsarkiv

Kort over København fra 1861.

Vesterport og Nørreport lå derimod rigtigt nok i forhold til vest og nord, mener Jakob Ingemann Parby. Det er bare bydelene, der sidenhen har udviklet sig uden for portene, som ikke peger henholdsvis stik vest og nord. Særligt Vesterbro har efter nedrivningen af portene bredt sig sydpå, i takt med at mere og mere af havnen er blevet fyldt op og bebygget.

»Men det er lidt svært med placeringerne af de gamle porte. Man forestiller sig, at det bare var én port, men i virkeligheden var det meget store anlæg«.

Intet med broer at gøre

At kvartererne uden for portene kom til at hedde ’broer’, går også tilbage til Christian IV’s tid i begyndelsen af 1600-tallet. Og nej, det har ikke noget med egentlige broer at gøre.

»De kom det til at hedde sådan, fordi man brolagde vejene ind til portene«, forklarer Jakob Ingemann Parby.

»Det begyndte med Vestre Landevej, der i dag hedder Vesterbrogade, som Christian IV brolagde i 1624. Historien går, at det hang sammen med, at hans gode ven og borgmesteren Mikkel Vibe etablerede en kro der i 1619. Men det var nu også den mest trafikerede af landevejene ind til byen«, siger Jakob Ingemann Parby.

Københavns Museum
Foto: Københavns Museum

Vesterbro i 1756 med den brolagte Vestre Landevej, senere Vesterbrogade, til højre. I horisonten kan man se byen med voldene og, hvis man ser godt efter, Vesterport.

Efter det begyndte man så småt at omtale det, der hidtil var kendt som Vestre Forstad, som Vesterbro. Og allerede inden Nørre, Østre og Amager Landevej blev brolagt, begyndte man faktisk også at kalde disse forstæder for ’broer’.

Indtil da havde man blandt andet omtalt det indre Nørrebro som Blegdammene, fordi man blegede tekstiler i området mellem Blegdamsvej og Søerne. Ellers brugte man ofte mere konkrete stednavne, hvis man havde været uden for byen.

»Man kunne for eksempel sige, at man havde været ude ved Garnisonskirkegården, Blågården eller på Fælleden«.

Annonce

Amageridentiteten

Hvorfor der ikke findes noget Sønderbro, er der også en god forklaring på, fortæller Jakob Ingemann Parby.

Da Amagerport blev bygget sammen med Christianshavn i 1600-tallet som den sidste af portene, kaldte man den sådan og ikke Sønderport, dels fordi der ikke ligger andet end Amager ud for den, dels fordi Amager allerede på det tidspunkt havde en særlig identitet.

Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

Kolonihaveforeningen Sønderbro på Islands Brygge.

»Under Christian II kom de hollandske bønder til øen. De blev inviteret herop af kongen, som havde en hollandsk elskerinde, Dyveke Sigbrittsdatter, fordi de havde ry for at være gode til at dyrke grøntsager. I begyndelsen fik de hele øen, men det blev de folk, der allerede boede på Amager, sure over, så det endte med, at de fik nogle områder ude ved Dragør og Store Magleby«, siger Jakob Ingemann Parby.

»Så allerede i 1600-tallet havde man en forståelse af Amager som noget særligt«.

Og faktisk er Amager fra tid til anden blevet omtalt som Sønderbro. S’et i København S står netop for Sønderbro, og i dag ligger der da også et Sønderbro Apotek på Amagerbrogade, ligesom man på Islands Brygge finder kolonihaveforeningen Sønderbro og den sikrede institution Sønderbro.

Vil du vide mere om brokvarterernes historie, genåbner Københavns Museum 7. februar i Stormgade 18 med et særskilt udstillingsrum om Nørrebro, Vesterbro og Østerbro.

Hvad undrer du dig over, når du bevæger dig rundt i København? Send dit spørgsmål til ibyensoplysning@pol.dk, så kigger vi det på det.

Læs mere:

IBYEN

Emma Sejersen

Cheap Eats 2020:  De bedste måltider i København til max 100 kr.

Emma Sejersen

Velkommen til hovedstaden:   Den ultimative byguide til nye studerende i København

OLESEN PETER HOVE

Her er 20 af de bedste gratis oplevelser i København

Carlo Villarica/Unsplash

Ibyen guider:  Her er 15 tips og tricks til dig, der leder efter et billigt sted at bo i København

Armin Tehrani

Ibyen anbefaler:  Her er 7 ting, du skal spise, drikke og opleve i september

Mads Nissen

Ibyen guider:  10 af Københavns bedste bagerier

Natural Blue

Stor guide:  Her er sommerens bedste gademad i København

Andreas Haubjerg

Nyt liv i gamle kiosker, donuts og ølbar:  Her er 11 nye steder, du skal kende i København

Maud Lervik

'Champagne­vask', 'floor' og 'discofinger':   Her er Ibyens ordbog over slang i natte­livet

Mie Brinkmann

Ibyens badeguide:  Her er de bedste strande og badesteder i København

Emma Sejersen

Ibyens isguide:  Hvor får man den bedste is i København? Her er 15 virkelig gode bud

Amass

Fried chicken og Aperol Spritz-afløser:  Her er 7 ting, du skal spise, drikke, læse og opleve i juni

Maud Lervik/POL

9 steder med udeservering, hvor Politikens anmeldere glæder sig til at spise og drikke denne sommer

Sine Jensen

Manhattan:  Sådan laver du den perfekte udgave af cocktailen, hvor Europa møder De Forenede Stater

Per Folkver

Ibyen guider:  7 grønne udflugter fra København, hvor der er masser af plads

Mads Nissen

Old Fashioned:  Vil du være en mester i hjemmebaren, skal du starte med denne klassiker

Joachim Adrian

Pimp dit hjem:  Sådan får du en smuk altan ifølge blomster­dronningen Poppykalas

Philip Ytournel/POLITIKEN

Se listen:  Her er 100 ting, du kan lave uden at forlade hjemmet

Christian Klindt Sølbeck

Stor guide:  Her er 15 af de bedste dansegulve og natklubber i København

Martin Lehmann

Det bedste stambord, den klammeste kælder og den smukkeste park:   25 københavnere udpeger deres yndlingssted i byen

Jens Hartmann Schmidt

18 stop på Enghave Plads:  Vesterbros grønne oase lokker med sol og utallige kaffespots

Mads Nissen

Spis billigt ude:   Her er 10 folkekøkkener i København

Maud Lervik

Den store karaoke-guide:  Hvad skal I synge? Og hvor? Ibyen og musikanmelderne guider

Louise Herrche Serup

Mor er støjfølsom, far er nærig, og naturvin smager surt:   Her er 10 af de bedste forældrevenlige spisesteder i København

Martin Lehmann

10 timer i Nordvest:  Sådan skal du bruge en dag i Københavns rå mutant-bydel på ydersiden af Nørrebro

Jens Dresling

København gemmer på 46 øer. Hvor mange af dem kender du?

Jacob Ehrbahn

Stor guide:  Her er Københavns bedste værtshuse og barer ifølge 17 kokke og madnørder

Jacob Ehrbahn (arkivfoto)

Spis ude på budget:  Her er Københavns bedste, billige restauranter ifølge 11 kokke og madnørder

Mads Nissen

Ibyen tipper:  Croissantens storhedstid er forbi. Bliver et af disse 6 stykker bagværk arvtager?