I 5. klasse havde min dansklærer besluttet, at vi skulle lave et skuespil for klassens forældre. Vi skulle opføre ’Snehvide’, og som en øvelse skulle vi skrive vores egne replikker. Det var modigt gjort af hende. Jeg meldte mig hurtigt til den udfordring sammen med min bedste ven, Jeppe. Vi var nogle rimelig fremmelige drenge – syntes vi selv – så det kunne vi da sagtens stå for.

Jeppe skulle spille den onde stedmor, og så tog vi os lidt kreativ frihed og tilføjede en ekstra rolle til historien: den onde håndlanger. Og så gik vi ellers i gang med at skrive vores dialog. Vores lærer havde nok forestillet sig, at hele klassens skuespil skulle vare 30 minutter i alt.