Fredag
Jeg kører mine tvillinger i skole og nyder turen over dæmningen, der adskiller Brabrand Sø og Årslev Engsø. På kontoret bruger jeg en halv time på mails og forberedelse. Mediterer i 10 minutter, mens jeg nyder udsigten til Aarhus’ smukke domkirke. Fra 9 til 13 har jeg onlinemøder, resten af arbejdsdagen går med fordybelsesarbejde og opsamling. Klokken 15.30 kører jeg hjem, får en bajer og begynder at lave pizza.
Blå bog
Julie Rokkjær Birch
Direktør på KØN – museum for kønnenes kulturhistorie, der ligger i Aarhus. 37 år.
Museet hedtidligere Kvindemuseet, og navneskiftet er blevet heftigt diskuteret i medierne.
Bor ved Årslev Engsø, 8 km vest for Aarhus C, med sin mand og tvillinger på 8 år.
Lørdag
Efter en tur til bageren i Brabrand nyder jeg morgenbordet med min familie. Jeg læser Weekendavisen og bliver irriterede over en debat, der kører. Vi går en tur til engsøen. Børnene snakker om, at de savner svømmehallen. Jeg nikker uden at mene det helt. Hjemme igen spiser vi håndmadder i haven og laver popcorn på bål. De bliver sorte, præcis som de plejer. Min far kommer på besøg til eftermiddagskage. Om aftenen laver vi løgsuppe, og da børnene er puttet, ser vi en ligegyldig film. Jeg tjekker sociale medier og bliver i dårligt humør. Dagen slutter med digte. Jeg har genopdaget Inger Christensen, og det gør mig godt.
Min mand og jeg sover middagslur. Bare fordi vi kan
Søndag
Hvis der ikke var corona, var jeg taget på Steno Museet med ungerne. I stedet har de legeaftaler, og min mand og jeg sover middagslur. Bare fordi vi kan. Jeg begynder på min månedlige klumme til Jyllands-Posten og forestiller mig kommentarsporet. Jeg skriver om køn og ligestilling og ved, at uanset hvordan jeg vender mine ord, er fronterne trukket op på forhånd. Bagefter øver jeg en Metallica-sang på trommesættet – tilfredsstillende for både krop og sind. Om aftenen planlægger jeg ugen, inden jeg fylder badekarret og hører en podcast med Sam Harris.
fortsæt med at læse