Første gang jeg så filmen ’Druk’, skete der to ting. Jeg fik et stik i hjertet, da de fire venner vælter rundt på værtshuset Alléenberg på Frederiksberg og senere tumler ned ad Frederiksberg Allé. Et billede på et (by)liv, der på godt og ondt måske aldrig kommer igen, i hvert fald ikke i den form, vi husker fra tiden inden pandemien.

Dernæst hæftede jeg mig ved navnet på den drink, der indleder hele byturen for de fire gymnasielærere: Sazerac.