Ibyens brevkasse giver ugentlige råd til knuste hjerter. I denne uge er Silja Thøgersen gæsteredaktør.

Jeg begik en datingbrøler. Og ja, jeg så dum ud

Grafik Mads Pedersen (arkiv)
Grafik Mads Pedersen (arkiv)
Lyt til artiklen

Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.

Ugens spørgsmål:

Kære brevkasse

Mit spørgsmål lyder i al sin enkelhed: Hvordan dater man (bedst) flere på én gang?

Som single i en Tinder-tidsalder dukker der af og til et nyt match op, og fordi man aldrig kan regne med noget (og nogen) som helst, er jeg næppe den eneste, der har flere samtaler kørende på én gang.

Nogle overfladiske, andre mere dybe. Nogle personer møder jeg også i virkeligheden, enkelte gange flere inden for samme korte periode. Jeg tænker ikke, at jeg er alene om at prøve flere potentielt kommende partnere af samtidig, men jeg har vanskeligt ved det.

Lige nu skriver jeg med to-tre mennesker om løst og fast på semidaglig basis, og mine følelser for dem og min fornemmelse af deres for mig skifter ustandselig. Derfor holder jeg lige nu mulighederne åbne. Jeg kan godt synes, at det er svært at bedømme, hvor jeg skal investere min (som for alle andre moderne mennesker) dyrebare tid. Men det, jeg frygter mest, er nok at blive mere intime – exclusive, som det hedder på nudansk – med én og at skulle fortælle det til en anden, eventuelt flere, som jeg egentlig har haft det godt i selskab med eller nydt at skrive med.

Den situation og den samtale, hvor man kan komme til at få modparten til at tro, at man har holdt ham eller hende for nar. Men det har man jo ikke. Man har bare ledt længe efter kærligheden og endelig fundet den.

Det var en lang uddybning af et såkaldt enkelt spørgsmål – som jo slet ikke er så enkelt endda. Håber derfor på at blive klogere efter jeres altid kyndige råd.

Mvh. Vægelsind

Gæsteredaktør Silja Thøgersen:

Kære Vægelsind

Tinder kan være lidt af et kviksandsfelt at opholde sig i, hvis man generelt har hang til vægelsind. For en af de få positive ting, man kan sige om Tinder, er, at det giver valgmuligheder. Så dem skal du selvfølgelig bruge. Skriv, og gå på date med alle dem, din krop og dit hjerte kan rumme. Hvis man vover sig ud i appdatinguniverset, er det en del af gamet, at alle prøver sig frem. Det er det, der gør det så satans brutalt, men som også gør, at det er fyldt med håb og muligheder.

På en lidt sølle mørk og tømmermandsramt 1. januar for et par år tilbage sendte jeg en god håndfuld fuldstændig enslydende beskeder ud til en række mere eller mindre tilfældige Tinder-mænd. To af dem viste sig så at være venner, der sad sammen og modtog mit samlebåndsflirt, og de besluttede at drille mig ved at chatte tilbage i samme enshed med et par beskeder, før de afslørede situationen. Og ja, jeg så dum ud. Men ved du hvad, jeg var ikke engang rigtig flov eller skamfuld. For sådan er det. Når modet og initiativet pludselig rammer en Tinder-dater, er det bare om at smede. Man kan så hurtigt synke ned i modløshed igen.

Så bare spil med åbne kort, når fornemmer, at din date begynder at have spæde forventninger. Men ikke før da. Intet er en større moodkiller end en, der på forhånd melder pas på fremtiden på første date.

Man skylder ikke hinanden at forelske sig. Men man har et ansvar for at sende hinanden så nænsomt og kærligt videre i datinglivet, som man overhovedet kan. Det er nemlig sådan, vi hver især bevarer håbet og modet til det vanskelige sociale eksperiment, en første date er.

Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:

Kære Vægelsind

Engang jeg var blevet single, som et æg rammer jorden, gik jeg på en hel masse dates. Flere gange om ugen datede jeg både den samme og forskellige, svingdøren kørte uden stop hele sommeren. De allerfærreste af dem endte erotisk eller romantisk, det var ligesom bare opvarmning til en fiktiv OL-disciplin, jeg kørte af. Det var intimt, men på sin egen meget visitkortagtige måde.

Jeg lovede intet, fik ingen løfter. Jeg skrev, mødtes, grinte, kyssede og kedede mig i et væk. Alt var pivåbent, måske med undtagelse af mig. Fordi jeg skulle vende forsiden så mange steder hen, samtidig blev jeg en diskokugle, tusinde små spejlinger. Det blev ved overfladen. Men det var sjovt og lærerigt. Og min fornemmelse var, at ingen fik deres hjerte knust, og ellers dem om det. Det var ikke mange fra den sommer, jeg har hos mig endnu, og det er, fordi jeg ikke gjorde nok for det.

Så du, Vægelsind, skal bare gøre dit. Tiden har du allerede spildt. Og ja, så skal du en dag skuffe nogen, og ellers skal de skuffe dig. Du kan ikke satse det hele på sortsind. Man dater ikke bedst, man dater bare. Du finder ud af, hvad dine evner rækker til. Måske skal du begynde at mødes med de her onlinerelationer? Måske er du sjovere på skrift?

Vi holder alle sammen hinanden for nar. Kærlighed er en illusion, man er fælles om at vedligeholde. Hvis jeg elsker dig, skal du elske mig, og så skal vi lade, som om resten af verden ikke findes. Det maskespil kører du også i dine Tinder-tråde. Det er en del af reglerne, følg du bare dem.

Felix Thorsen Katzenelson

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her