0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hans kone kender til vores forhold og accepterer det modvilligt

Ibyens brevkasse giver ugentlige råd til knuste hjerter. Denne uge er kulturjournalist Aminata Amanda Corr gæsteredaktør.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Anne-marie Steen Petersen/Politiken-Tegning
Foto: Anne-marie Steen Petersen/Politiken-Tegning
iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.

Ugens spørgsmål:

Kære brevkasse

Mit dilemma er, at jeg de sidste seks år har været i et forhold med en mand, som er gift. Han siger, at det er mig, han vil, at han vil gå fra sin kone, men han har ikke gjort det, endnu i hvert fald. Jeg har prøvet at afslutte forholdet flere gange, fordi det er for smertefuldt. Jeg er tilmed flyttet til den anden ende af landet for at få noget afstand imellem os. Men han kontakter mig altid efter få dage, og jeg kan ikke sige nej.

Jeg elsker ham, men jeg føler, at mit liv er mere eller mindre på standby. På den anden side ved jeg ikke, hvad det er, jeg ville gøre anderledes, hvis vi ikke var sammen. Mest af alt tror jeg bare, at jeg længes efter at have ham helt i mit liv, at få mulighed for at have en almindelig hverdag sammen og en kontinuerlig kontakt og intimitet. Eller, alternativt, at affinde mig med, at jeg er alene. Det her føles mere som et meget frustrerende limbo.

Mister jeg mit livs kærlighed, hvis jeg går, eller er jeg bare forfærdelig naiv og dum, når jeg overhovedet kan tro, at det her er kærlighed?

Bonusinfo: Hans kone kender til forholdet og har gjort det næsten siden starten. Hun accepterer det modvilligt for ikke at miste ham. Men det er ikke som sådan et åbent eller polyamourøst forhold. Både hun og jeg er monogame. Jeg har aldrig mødt hende, selv om jeg gerne vil. Han har mødt min familie, mine voksne børn, jeg har mødt hans voksne datter. Vi gør mange af de samme ting, som almindelige kærester gør, men vi kan ikke være sammen, når vi vil eller har brug for det. Jeg kan ikke bare ringe, hvis jeg har brug for at tale med ham. Jul og andre højtider kan vi ikke fejre sammen.

Mister jeg mit livs kærlighed, hvis jeg går, eller er jeg bare forfærdelig naiv og dum, når jeg overhovedet kan tro, at det her er kærlighed?

Dbh Love Fool

Gæsteredaktør Aminata Amanda Corr:

Kære Love Fool

Mit svar til dig vil måske opleves som hårdt, men det er udelukkende, fordi jeg tager dig alvorligt. Og du er nødt til at begynde at gøre det samme. Få dig din egen kæreste, Mulle.

Seks år brugt som parasit på to andre menneskers ægteskab er seks år for længe, og du er nødt til at begynde at tro på, at du er din helt egen kærlighed værd.

At opfinde kunstigt storslåede narrativer om en kærlighed, der overlever på trods af store afstande og en kone i parentes er uværdigt. Ligesom det er uværdigt, at du har præsenteret ham for din familie og dine børn. Du er kommet til at vise omverdenen, at du vil nøjes med at blive elsket halvt. At du ikke er mere værd end det.

Du er kommet til at vise omverdenen, at du vil nøjes med at blive elsket halvt. At du ikke er mere værd end det

<