Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Kære brevkasse
Mit dilemma er, at jeg de sidste seks år har været i et forhold med en mand, som er gift. Han siger, at det er mig, han vil, at han vil gå fra sin kone, men han har ikke gjort det, endnu i hvert fald. Jeg har prøvet at afslutte forholdet flere gange, fordi det er for smertefuldt. Jeg er tilmed flyttet til den anden ende af landet for at få noget afstand imellem os. Men han kontakter mig altid efter få dage, og jeg kan ikke sige nej.
Jeg elsker ham, men jeg føler, at mit liv er mere eller mindre på standby. På den anden side ved jeg ikke, hvad det er, jeg ville gøre anderledes, hvis vi ikke var sammen. Mest af alt tror jeg bare, at jeg længes efter at have ham helt i mit liv, at få mulighed for at have en almindelig hverdag sammen og en kontinuerlig kontakt og intimitet. Eller, alternativt, at affinde mig med, at jeg er alene. Det her føles mere som et meget frustrerende limbo.
Bonusinfo: Hans kone kender til forholdet og har gjort det næsten siden starten. Hun accepterer det modvilligt for ikke at miste ham. Men det er ikke som sådan et åbent eller polyamourøst forhold. Både hun og jeg er monogame. Jeg har aldrig mødt hende, selv om jeg gerne vil. Han har mødt min familie, mine voksne børn, jeg har mødt hans voksne datter. Vi gør mange af de samme ting, som almindelige kærester gør, men vi kan ikke være sammen, når vi vil eller har brug for det. Jeg kan ikke bare ringe, hvis jeg har brug for at tale med ham. Jul og andre højtider kan vi ikke fejre sammen.
Mister jeg mit livs kærlighed, hvis jeg går, eller er jeg bare forfærdelig naiv og dum, når jeg overhovedet kan tro, at det her er kærlighed?
Dbh Love Fool
Gæsteredaktør Aminata Amanda Corr:
Kære Love Fool
Mit svar til dig vil måske opleves som hårdt, men det er udelukkende, fordi jeg tager dig alvorligt. Og du er nødt til at begynde at gøre det samme. Få dig din egen kæreste, Mulle.
Seks år brugt som parasit på to andre menneskers ægteskab er seks år for længe, og du er nødt til at begynde at tro på, at du er din helt egen kærlighed værd.
At opfinde kunstigt storslåede narrativer om en kærlighed, der overlever på trods af store afstande og en kone i parentes er uværdigt. Ligesom det er uværdigt, at du har præsenteret ham for din familie og dine børn. Du er kommet til at vise omverdenen, at du vil nøjes med at blive elsket halvt. At du ikke er mere værd end det.
Heldigvis har du ikke ret i den konklusion. Du er nemlig langt mere værd. Du fortjener det hele, lidt til og meget mere. Derfor er du nødt til at skære affæren helt ud af dit liv. En god gammeldags kold tyrker.
Lav eventuelt en aftale med en god ven om, at du skriver til ham, hver gang du får lyst til at skrive til din dysfunktionelle affære. På den måde får du et lille skud mandeopmærksomhed, mens du slikker dine sår, og det kan holde dig oven vande, til du er klar til at vende tilbage på markedet. Og så skal du bare se løjer.
På markedet venter nemlig en mand, som er lidt højere, lidt sødere, med en lidt flottere hårgrænse og et lidt større lem, som bare har gået koneløs rundt og ventet på en så sød og overbærende kvinde som dig.
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære Love Fool
Græsset er altid grønnere der, hvor man vander det. Og i seks år har du nu hældt grin og gråd på den her mands plæne. Tænk sig en blomstrende have, han har fået foræret, mens ukrudtet dårligdom gror i stålbørstige totter ovre hos dig selv. Fuck ham, helt seriøst. Som tommelfingerregel skal man ikke stole på nogen, der lover noget i over et år uden at gøre noget for det, lige meget om det er ligeløn eller kærlighed. Fuck dig, helt seriøst. For at tro på ham, for at lade dit liv visne.
Jeg er ligeglad med jul, flerkoneri, og hvorvidt han eller hun er polyamorøs, frigid eller sjov at være sammen med. Det her handler om dit liv, og det er ikke nogens kones opgave at regne den ligning ud. Et menneske har opført sig uanstændigt over for dig, og du har gjort det frygteligste: Du er blevet vant til det. Bloker ham på alle platforme, få en ny hårfarve, få et nyt telefonnummer, og flyt sofaen, al hans energi skal væk. Græd – ikke over, at han er væk, men at han var der. Giv følelserne los, spil stykket helt ud.
Det kommer ikke til at tage seks år at komme over det, men det kommer heller ikke til kun at tage seks dage. Det bliver helt vildt hårdt og dumt, men en dag bliver det noget andet modsat det, du laver lige nu. Giv dig selv gaver, vær sammen med gode folk og gode ting, vid, at det er op og ned, men vid også, at du er på rette vej. Jeg tror helt oprigtigt på dig bare ud fra dit korte brev. Jeg kan jo læse, at du har taget valget om at gå den rigtige vej, og jeg kan mærke,at du nærmer dig den energi, det kræver. Jeg ved ikke, om jeg elsker dig, men jeg tror på, du kan elske dig selv. Så nej, du mister ikke dit livs kærlighed, hvis du går, du mister dit liv, hvis du bliver.
fortsæt med at læse
