Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Kære brevkasse
Jeg er i tvivl om, om jeg har begået mit livs største fejltagelse.
For to år siden gik jeg fra min kæreste igennem seks år. Vi havde planer for fremtiden, fælles værdier, ting fungerede og funklede. Troede jeg.
Så blev jeg forelsket i en anden, formentlig fordi jeg gik rundt og havde det jævnt dårligt. Jeg var helt ulykkelig og forvirret, det var jo slet ikke meningen, så jeg gik min vej. Men det var en rigtig usund forelskelse, sådan en besættelse, som du kæmper imod, men som kommer under huden, og pludselig er det ikke dine ord, der kommer ud af din mund. Det kan jeg selvfølgelig først se i bakspejlet. Ligesom jeg også kan se i bakspejlet, at jeg burde have sagt til min ekskæreste, at jeg savnede noget, og måske burde han også have set, at noget ikke var, som det skulle være.
Jeg er 30 år, træt af at se veninderne blive gravide med nummer 2 og flytte fra byen, og jeg vil gerne videre i mit liv. Er det for sent eller for naivt at prøve igen?
I dag sidder jeg tit alene i min lejlighed og tænker på min ekskæreste. Jeg har brugt to år på at pille navle og erkende min andel i bruddet. Jeg savner vores hverdag og den tryghed, han gav mig. Jeg ved, han er single and ready to mingle. Vi ønsker mange af de samme ting for fremtiden. Jeg er 30 år, træt af at se veninderne blive gravide med nummer 2 og flytte fra byen, og jeg vil gerne videre i mit liv. Er det for sent eller for naivt at prøve igen?
Hilsen tryghedsnarkomanen
Gæsteredaktør Johanne Mygind:
Kære tryghedsnarkoman
Ritt Bjerregaard blev engang spurgt, om der var noget, som hun fortrød efter et langt skandaleombrust liv i politik, og hun så iskoldt på intervieweren og sagde: »Jeg giver mig ikke af med at fortryde«. Det svar har altid stået for mig som topmålet af dronningeagtig coolness, for på en dårlig dag fortryder jeg alt fra farven på min væg til min skilsmisse. Men kære stakkels tryghedsnarkoman, Ritt har ret!
Det eneste, man får ud af fortrydelsen, er at slippe for at forholde sig til sin nuværende situation. I stedet for at spekulere over din fortid, må du spørge dig selv: Vil jeg LIGE NU dele mit liv med min ekskæreste?
Ugens gæsteredaktør
Johanne Mygind
Det eneste, man får ud af fortrydelsen, er at slippe for at forholde sig til sin nuværende situation
Hvis svaret er JA (og MÅSKE er altid NEJ i forklædning,) skal du fortælle ham om dit store ønske. Hvis hans svar er NEJ (sandsynligheden er stor, for det er nemmere at komme sig over et brud, hvis man er blevet forladt, end hvis man selv er gået), bliver du nødt til at undersøge mulighederne i det liv, som nu er dit. Du kan tage en tur på Tinder-karrusellen og finde en mand, der ligner din ekskæreste, og få et liv, som ligner dine veninders, men du kan også blive en del af et sexpositivt kollektiv i Portugal, forelske dig inderligt i en kvinde med tre børn, uddanne dig til styrmand på navigationsskolen i Marstal eller melde dig ind i et parti og gå målrettet efter at få en valgkreds på Fyn.
Hvem ved, måske ender du som overborgmester og bliver gift med en polyamorøs historiker med briller?
Medfølelse og kærlighed fra Johanne
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære tryghedsnarkoman
Der er en sætning i dit spørgsmål, der giver mig kuldegysninger. »Vi ønsker mange af de samme ting for fremtiden«. Jeg tror, det er, fordi jeg kan høre, hvordan tandhjulene har kørt inde i hovedet på dig. Du har siddet mange aftener og regnet ud og genspillet scener. Jeg ved, hvor nemt det er at bo i en ’Sliding Doors’-verden, hvor en enkelt hændelse kløver livet i to modsatrettede bevægelser. Så kan man lege Gwyneth Paltrow og lidende dagdrømme om, hvad der dog var sket, hvis der dog bare havde været penge på rejsekortet den skæbnesvangre dag.
»Vi ønsker mange af de samme ting for fremtiden«, jeg citerer det lige igen. Er det sådan, du vil score ham? Med jobcentersovekammerøjne og hr-flirteri? Er det sådan, du vil overtale dig selv? Hvert eneste sekund lægger vi fremtider fra os. Du har allerede uden at vide det sagt nej til den dejligste version af dit liv, og den involverer ikke din ekskæreste.
Din lykke bor ikke i et potentielt barn eller en potentiel mand, det er jeg simpelthen nødt til at understrege, netop fordi jeg selv ved, hvor nemt det er at glemme
Jeg tror, du har ret, når du siger, du skal øve dig i dine umiddelbare behov. Du skal bekymre dig mindre om, hvordan det var og kan være, men tænke over, hvordan det er. Dine veninder skal nok blive kede af det en dag, og de har sikkert også været det før, døden og ensomheden finder os en dag. Din lykke bor ikke i et potentielt barn eller en potentiel mand, det er jeg simpelthen nødt til at understrege, netop fordi jeg selv ved, hvor nemt det er at glemme.
Ikke mere bakspejl, navle eller krystalkugle til dig. Løft blikket, og tør øjnene. Du må gerne tage fat i din eks, men han må også gerne sige nej tak. Eller han må sige ja tak, og I kan blive skuffede. Du har ikke gjort noget forkert, du har levet dit lille dumme liv, præcis ligesom os andre. Et langt kram fra en elsket, to store glas vand og tre styks ’Ave Maria’, så har du min tilgivelse. Se, om du kan give dig selv den også.
fortsæt med at læse
