Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Kære brevkasse
Jeg har fuldstændig mistet håbet. Helt og aldeles.
Jeg er en kvinde på 28. Jeg har haft tre kærester. Den ene var jeg sammen med i næsten 7 år. Det er mange år siden, og jeg er videre for længst (og har også haft en kæreste siden).
Nu er jeg single på andet år, og jeg har fuldstændig ramt muren. Så meget, at jeg ser en (jeg er blevet ret forelsket i), som ikke vil have en kæreste. Det giver sig selv, at det er en relativt uholdbart situation – mest for mig selv.
Jeg ved, at det i sidste ende kommer til at gøre mere ondt end godt, men jeg er blevet så selvdestruktiv, at jeg trods alt føler, at den smule ’kærlighed’ og omsorg, han giver mig, er bedre end ingenting.
Jeg prøver at være på Tinder og har sågar skrevet til virkelig mange matches – men de færreste svarer, og det er bare vand på den selvdestruktive mølle.
Lige nu virker det hele ret håbløst, og jeg har svært ved at være i andet end en negativ tankespiral, når det kommer til en fremtid med tosomhed. Har I et godt råd til, hvordan jeg bryder med mønsteret? Og eksisterer det mon alene på, at jeg har en relation til en, der ikke rigtig vil andet end at være ’natte- og formiddagskærester’.
Kh. den relativt fortabte romantiker
Gæsteredaktør Liv Helm:
Kære relativt fortabte romantiker
At læse dit brev er som at læse mine egne tanker, da jeg var 30 år og selv ramte muren i jagten på en kæreste. På selve min 30-års fødselsdag holdt jeg en kæmpe fest, hvor jeg også havde inviteret en Tinder-date. Hele aftenen gik jeg og ventede på, at han ville komme. Forgæves.
Jeg har den (gode eller dårlige?) vane at forelske mig i alle, jeg går i seng med. Jeg når at se os leve et langt og lykkeligt liv sammen, og jeg strækker mig så langt hen imod den anden, at jeg mister fodfæste i langt de fleste tilfælde. Nogle gange ville jeg ønske, jeg bare kunne have nydt de mænd, jeg datede for det, som det var: sex. Men sådan er jeg åbenbart ikke, og jeg synes faktisk heller ikke, der noget galt med at gå efter længere og dybere relationer.
Så bliv ved med at tro på det! Helt ærligt, så tror jeg, du skal droppe den fyr, du ser, som ikke vil mere end uforpligtende sex. Og prøv at tage en pause fra Tinder. Det virkede for mig. Jeg fordybede mig i mit arbejde og hang ud med venner (som ikke var i faste parforhold, ha ha …), og da jeg gik tilbage på Tinder – med lidt mere ro i maven – fandt jeg ham, som jeg nu danner par og har børn med.
Ro på (kan jeg sagtens sige, I know …), jeg er helt sikker på at du finder en, der også er klar til en kæreste.
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære relativt fortabte romantiker
Nu skal det ikke blive for meta, men jeg ynder at løst citere Lotte Thorsens svar fra en gammel brevkasse: »Der er altid håb, nogle gange er der ikke så meget andet«.
Hårde og barmhjertige ord, og jeg elsker at give dem videre. Fordi løsningen til mange ting er både så simpel og så umulig på samme tid.
Først og fremmest: Hvis du kan skrive en e-mail til en brevkasse om, at din relation er ustabil, skal du træde ud af den. Nogle gange er ingenting bedre end lidt. Når jeg læser dit spørgsmål, får jeg sådan en tung fornemmelse, en lyst til at slå vinduerne op og banke et tæppe.
Du har opbrugt din energi på andre mennesker, som giver så lidt igen. Slet den dumme dumme app, slet alle dumme apps, tillad dig at forvente mere af andre mennesker online. De der applikationer er firmaer, der lever af, at du hælder dit selvværd ind i maskinen, og du har mere end nogensinde brug for de dråber selv.
Du skal finde kærligheden, her et par trin. Baseret på tricks, jeg selv har brugt, mens jeg ledte, rediger selv efter behov:
Gå den samme lange tur ud til Amager Strand i hvert fald tre gange. Knug sandet hårdt, til du mærker, det samler sig, åbn hånden, og lad det falde, mens du stirrer ud over Øresund.
Tag i nogens sommerhus. Bliv ikke for længe oppe. Sov i en seng, som ikke er din. Se længe op i træloftets bjælker, alternativt ud ad vinduet mod skoven eller vandet, forestil dig noget.
Inviter to lidt perifere venner på middag, snak om, hvor mærkeligt det er at have en familie eller et arbejde. Tag dig god tid med opvasken, når de er gået.
Fordi sådan er livet også: besværgelser og hurlumhej. Du er ikke garanteret en kæreste, men jeg lover dig, at verden er fuld af kærlighed – og håb.
fortsæt med at læse
