0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Jeg er single på andet år. Og jeg har fuldstændig mistet håbet

Ibyens brevkasse giver ugentlige råd til knuste hjerter. Denne uge er teaterinstruktør Liv Helm gæsteredaktør.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen
iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.

Ugens spørgsmål:

Kære brevkasse

Jeg har fuldstændig mistet håbet. Helt og aldeles.

Jeg er en kvinde på 28. Jeg har haft tre kærester. Den ene var jeg sammen med i næsten 7 år. Det er mange år siden, og jeg er videre for længst (og har også haft en kæreste siden).

Nu er jeg single på andet år, og jeg har fuldstændig ramt muren. Så meget, at jeg ser en (jeg er blevet ret forelsket i), som ikke vil have en kæreste. Det giver sig selv, at det er en relativt uholdbart situation – mest for mig selv.

Jeg ved, at det i sidste ende kommer til at gøre mere ondt end godt, men jeg er blevet så selvdestruktiv, at jeg trods alt føler, at den smule ’kærlighed’ og omsorg, han giver mig, er bedre end ingenting.

Har I et godt råd til, hvordan jeg bryder med mønsteret?

Jeg prøver at være på Tinder og har sågar skrevet til virkelig mange matches – men de færreste svarer, og det er bare vand på den selvdestruktive mølle.

Lige nu virker det hele ret håbløst, og jeg har svært ved at være i andet end en negativ tankespiral, når det kommer til en fremtid med tosomhed. Har I et godt råd til, hvordan jeg bryder med mønsteret? Og eksisterer det mon alene på, at jeg har en relation til en, der ikke rigtig vil andet end at være ’natte- og formiddagskærester’.

Kh. den relativt fortabte romantiker

Gæsteredaktør Liv Helm:

Kære relativt fortabte romantiker

At læse dit brev er som at læse mine egne tanker, da jeg var 30 år og selv ramte muren i jagten på en kæreste. På selve min 30-års fødselsdag holdt jeg en kæmpe fest, hvor jeg også havde inviteret en Tinder-date. Hele aftenen gik jeg og ventede på, at han ville komme. Forgæves.

Jeg har den (gode eller dårlige?) vane at forelske mig i alle, jeg går i seng med. Jeg når at se os leve et langt og lykkeligt liv sammen, og jeg strækker mig så langt hen imod den anden, at jeg mister fodfæste i langt de fleste tilfælde. Nogle gange ville jeg ønske, jeg bare kunne have nydt de mænd, jeg datede for det, som det var: sex. Men sådan er jeg åbenbart ikke, og jeg synes faktisk heller ikke, der noget galt med at gå efter længere og dybere relationer.