Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Kære brevkasse
Jeg er en kvinde, i forhold på andet år. Vi elsker hinanden meget højt og vil rigtig gerne hinanden, men samtidig har vi mange problemer i forhold til kommunikation og ’passende’ adfærd i et forhold.
Et af de store problemer er, at min kæreste flirter meget, når vi er ude. Han får sin bekræftelse og ’glæde’ ved at møde nye mennesker, flirte og bryde grænser.
Han er mig ikke utro og er ikke interesseret i at være sammen med andre kvinder, men han har brug for at kunne være sig selv, flirte og føle sig fri. Han er meget ærlig og åben og vil helst i byen med mig, og at vi er ’sammen’ om tingene – at vi har det sjovt og hygger sammen.
Men stadig, så føler jeg, at han overskrider mine grænser hver gang. Han flirter, rører, taler meget og danser med andre kvinder. Jeg har meget svært ved det og føler mig ikke respekteret, når jeg ser ham flirte og give sin opmærksomhed til andre.
Det sker næsten hver gang, vi er ude. Jeg føler, at han er for grænseoverskridende, og samtidig føler han, at han hele tiden skal holde igen og passe på – at han ikke kan være sig selv.
Han føler sig låst og er ikke glad i vores forhold – siger han selv. Han har forsøgt at lægge bånd på det, men har nu fundet ud af, at han ikke kan være i vores forhold på den måde. Han er ikke glad. Han bliver nødt til at kunne være sig selv og føle sig fri.
Jeg ved derfor ikke, om vi skal stoppe forholdet nu, eller om jeg kan forsøge på andre måder?
Jeg håber, at I kan hjælpe.
Kærlig hilsen den håbløse
Gæsteredaktør Adam Ild Rohweder:
Kære håbløse
Et parforhold handler om gensidig respekt OG OM AT VÆRE GLAD. Det skulle jo gerne være en tosomhed, hvor man kan blotte sig selv og føle sig tryg. Det kan være et rum med et andet menneske, hvor man altid har hinanden og kærligheden.
Og jeg ved, at et parforhold er noget, man arbejder på, skruer på og forbedrer hele tiden. For eksempel kan kommunikation godt ramme skævt, men det er en af grundstenene og noget, man skal ville blive bedre til, OG det kræver, at man lytter. Lytter til ens partner. Og det kan være hårdt nogle gange, fordi noget, du måske godt kan lide (at flirte f.eks), kan være noget, du skal holde op med.
Men det er parforholdets samarbejde. Og det kræver to mennesker, der fandeme vil det. Så når du bliver ked af, at der flirtes, er det der, han skal lytte. Jeg syntes ikke, at det lyder som om, han gør eller vil det. Jeg synes ikke, at det lyder, som om der er respekt og empati. Og hvis han ikke kan lade være med at flirte med andre i byen, skal du måske bare lade ham gøre det. Alene. Og sætte dig fri af et parforhold med en, der ikke har noget problem med at gøre dig ked af det.
For kærlighed skal gøre glad. Ikke ked!
Alle har fortjent et parforhold, der gør en glad og måske endda lykkelig. Livet er for kort og for smukt til det andet.
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære håbløse
Hvor er jeg ked af, at du og din kæreste ikke kan nå hinanden. Og hvor ville jeg ønske, at jeg bare kunne skrive, at din kæreste skulle holde op med at flirte, eller at du skulle holde op med at være ked af det. Men det er hverken foden eller skoens skyld, at sidstnævnte ikke passer.
Jeg kan jo ikke udelukkende ud fra dit brev fortælle dig, om I skal blive eller gå, men løsningen er i hvert fald ikke, at vi begynder at hakke tæer og hæle af på nogen af jer. Hvis der skal være plads til kærligheden, så skal der være plads til jer begge. Det bliver for trængt andet.
Jeg er bange for, at I er rendt ind i en ubehagelig blanding af genåbning og toårskrise. I har fået lov til at være forelskelseskærester i et lukket land, sofatosomhed og surdejslykke. Nu vågner verden med en hævntørst af sociale arrangementer, hvor folk med blottede kraveben og nye dufte gør kur bare ved at findes.
Jeg har godt bemærket, hvor tæt folk pludselig står, hvor længe krammene varer, genåbningen er liderlig. Ikke (kun) som i at folk vil i seng med hinanden, men som i et stort behov for fysisk kemi. Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at din kæreste bare lige skulle løbe hornene af sig, men det er ikke nødvendigvis sandt.
Hvis I skal tale jer gennem det – ikke en umulighed – så skal I begge to tættere på et hvorfor. Hvorfor stoler du ikke på din kæreste, og hvordan kan han opbygge den tillid? Hvorfor har din mand brug for mere opmærksomhed?
Du fortjener tryghed, din kæreste fortjener frihed. Og lige nu kan I ikke give det til hinanden. Var der engang, I kunne? Er der en fremtid, hvor I kan? Det er jo desværre spørgsmål, som I og ikke vi skal svare på.
Held og lykke.
fortsæt med at læse
