Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Kære brevkasse
Jeg er 32 år, single, og befinder mig en vennekreds hvor alle er i par, gift og/eller har børn. Jeg prøver virkelig på at omfavne den situation, jeg er i, men bliver hele tiden konfronteret med, at jeg skal være ude og date, ellers er jeg kedelig eller forkert.
Mit dilemma går på: Hvordan kan jeg lære at acceptere og holde af at være single, når jeg konstant bliver konfronteret med, at det er forkert og underligt?
Kh den sidste i vennegruppen
Gæsteredaktør Barbara Gjerluff Nyholm:
Kære sidste
Det er hverken kedeligt, forkert eller underligt ikke at kaste sig aktivt ud på kødmarkedet. Tværtimod, så ser jeg det som et sundt tegn. Især i en tid, hvor nattens liderlige emoji-tomsnak, og dagens akavede job-samtale-første-dates nemt kan blive til en altopslugende dating-mani, eller bare et blinkende værn mod ensomheden.
Jeg forstår også de mennesker, som prøver at lokke dig igennem datingjunglen for at finde hen til den villa, volvo og whatever, der kan sætte dig 100 pct. i sync med venneflokkens hverdag – lige indtil nogen går fra hinanden igen, fordi lykken er mere end et samtalekøkken. Vi er mange, der hælder til den slags misforståede verbale omsorg a la ’skal du ikke snart på Tinder?’.
Det er okay at fortælle sine omgivelser, at de skal passe deres egen parforholds-butik.
Men når du nu skriver, at du prøver »at omfavne din situation«, tænker jeg på, om du overhovedet kan lide at være single? Det lyder lidt, som om at single-tilværelsen er en mild forkølelse, du prøver at symptombehandle. Det er ikke en sygdom at være alene, bare tænk på Pippi Langstrømpe. Lige nu er du i et forhold med dig selv – det er ikke ‘situationen’ men dig selv, du skal omfavne, pakke ind i vat og elske.
Derfor lyder mit råd: Vend kærligheden indad, og date dine venner i stedet. Tag dem væk fra hjemmet, med ud i byens lune, lyse sommernætter. Og når der så pludselig står en fremmed og byder op til dans, så grib chancen! Nyd de uforpligtende kys, før du tænker i reproduktion.
For dét er noget af det bedste ved at være single – alt kan ske. Og det er kun dig, og ingen andre, som skal afgøre i hvilket tempo.
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære sidste
Husk på, at de spørgsmål folk nysgerrigt stiller, sagtens kan være projektioner fra deres eget gråmelerede liv. Folk, der er gift og har børn, mæsker singleliv i sig som beluga-kaviar. De vil så gerne sende dig ud i slagmarken, mens de selv putter Nivea på strækmærkerne og ved, at de igen i nat skal dele seng med en partner, der prutter.
Det siger jeg for at understrege, at din singlehed ikke er deres problem, men de vil sikkert gerne låne lidt af dig. Og ellers er deres medynk en måde at få egen trone til at vokse på. At synes, nogle andre er stakkels, er den nemmeste måde at synes, man selv er sej på.
Dit brev lugter bare også lidt af den ynk der, du har indoptaget deres ’Århhh, du finder en snart’. Hvis man kalder nogen for lort tilpas mange gange, så begynder de at lugte til sidst. Jeg tror, det var Fie Laursen, der engang sagde noget i stil med: »Jeg dater kvinden i mit liv, og denne her gang er det for livet. Det er mig selv«. Du skal være mere som Fie Laursen det næste stykke tid.
Ja, det er virkelig nemt at sige, du bare skal elske dig selv, men nogle gange er den nemme udvej også den svære og den rigtige. Hvis du ikke allerede elsker dit eget selskab, så kan du godt komme i gang. Når du så er begyndt at hygge dig, så find dig nogle venner, der ikke skal sidde og stirre på dig med nurh-øjne. Det handler ikke om, at du skal bevise over for nogen, at du er glad, du skal bare være glad, så må de andre fatte det.
Hvis du alligevel gerne vil sende et vink med en vognstang, så hold en stor fest for dig selv. Ingen børn velkomne, og folk skal stryge skjorterne. Du skal fejre dig selv, bare fordi.
fortsæt med at læse
