Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Kære brevkasse
Jeg er som udgangspunkt ikke interesseret i en kæreste. Efter en lang række uforløste forelskelser står der nu en fyr, som meget gerne vil date mig. Han er sød og betænksom, vil gerne kysse mig, når vi er ædru, holde i hånden og alt andet, som indikerer noget lidt mere seriøst.
Problem is: Jeg er ikke vild med ham på samme måde, som han er med mig. Samtidig vil jeg gerne se ham og have et mere uforpligtende forhold (som jeg er mere vant til, jeg nyder min frihed). Kan jeg det? Kan jeg ønske mig det af ham? Og i så fald, hvordan/ hvornår italesætter jeg, at jeg ikke er interesseret i et forhold? Skal jeg hellere bare gå? Jeg vil ikke såre ham.
Vi har ikke datet længe, men det er tydeligt, at interessen er lidt ubalanceret.
Kys
Tvivleren
Gæsteredaktør Sarah von Essen:
Kære Tvivler
Tak for dit brev, som jeg har læst nogle gange. Det er et fint brev. Du virker eftertænksom, følsom og ordentlig. Åben og vellysten.
Men: Hvad mener du med uforløste forelskelser? Jeg bliver nødt til at spørge, selv om det også er ret røvsygt at sætte lighedstegn mellem din frihedstrang og et hjerte, der måske er lidt smadret. Har du taget en bevidst beslutning om, at du ikke vil såres? Jeg spørger også, fordi det med at beslutte noget, indgå en aftale, er et tema i dit brev: Kan man sikre sig på forhånd, at man ikke sårer eller bliver såret?
Dit brev mindede mig om et afsnit af ’Sex and the City’. Du må bære over med mig, jeg er midt i livet, og jeg har set og prøvet en del, hvis jeg selv skal sige det; i hvert fald har jeg set meget ’Sex and the City’. Men altså i dette afsnit spørger Carrie, »Is sex ever safe?«.
Der er det med sex, at det kan vække og forstærke følelser, det kan gøre ondt, og det kan også gå over. Man er heldig, hvis man har styr på sine egne følelser; det er ret umuligt at forudse eller fjernstyre et andet menneskes følelser. Altså det er min erfaring, jeg har kun mit eget dumme hjertes historier at dele ud af, men hvis jeg har lært noget, er det, at følelser ændrer sig, og at det er svært at holde en aftale, når der måske/måske ikke er følelser involveret.
Det betyder imidlertid ikke, at jeg mener, du skal gå. Følelser er en gave, sex er en kæmpe gave, og jeg synes, du skal tale med den søde, betænksomme fyr om det, faktisk sige det, som det er. Det er jo ikke sikkert, du ved, hvad han føler, eller han ved, hvad du føler, eller du ved, hvad du føler. Jeg ved godt, at det ikke er nemt at tale om, men jeg synes også, at jeg efterhånden ved, at det ikke altid gør noget, at det er svært.
Og brug et kondom. Beklager, supermidaldrende kommentar, men kønssygdomme er bare aldrig fun at bringe ind i mikset.
Kys
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære Tvivler
Jeg er som udgangspunkt ikke i tvivl om, hvad jeg skal svare: Smut. Der er noget galt med kausaliteten i dit spørgsmål. Du skriver, at efter du mange gange har været ulykkeligt forelsket, står der nu en anden og gerne vil dig. Din ulykke er vel ikke hans bevæggrund. Du vil gå nydelsens vej, og det skal du da. Man kan hurtigt leve hele sit liv med sine drømme på slæb, kufferter tunge af »egentlig vil jeg hellere, men jeg burde«.
Det er modbydeligt at gøre nogen kede af det, men det er dobbelt modbydeligt at gøre sig selv ulykkelig oveni. Du er nødt til at være ærlig, forklare den ramme, du kan se det hele fungere i. Jeg har selv prøvet at skulle trække en streg i hjertet, og det var dumt og hårdt og slet ikke sjovt.
Men alternativet var jo løgnen, og den når man ingen steder med, hvis man ikke selv tror på den. Spar jer begge for den ydmygelse.
Og jeg skal yderligere advare. Hvis du tilbyder en venneerotisk overenskomst, kan det være, han kommer til at sige ja uden at spørge sit indre bagland om lov først. Pludselig sidder han i en tjenestemandsreform-relation, i håb om at nogen med en tryllestav skulle overtale dig til at smide kærlighed og en ekstra ferieuge efter ham.
Der bliver det igen dit arbejde, ja, desværre. Det er dig, der er ovenpå, og det kan være, du skal være ærlig for to. Det har jeg også prøvet, og det trak tænder ud. Men hellere et gummet smil end et råddent gebis.
fortsæt med at læse
