Der er nok at brokke sig over lige nu. Vinteren, der aldrig ender. Manualen til mit pusledrivhus. Og don’t get me started on koriander. Men en gang imellem sker det alligevel, at mit hjerte skvulper over af glæde, skriver Persille Ingerslev i denne klumme.

Forår?! Jeg er ikke engang kommet ud af mit nattøj endnu

Det er ved at blive den tid på året igen. Men klummeskribenten er ikke helt i forårs-mode endnu. Foto: Finn Frandsen
Det er ved at blive den tid på året igen. Men klummeskribenten er ikke helt i forårs-mode endnu. Foto: Finn Frandsen
Lyt til artiklen

På den ene side er der aftenmørke og slud og sjap, sjusk, sjask og et hav af folk, der kigger ned i jorden, mens de vandrer hen ad gaden. På den anden side er dagen tiltaget med flere timer, jeg har set en stor flagspætte i min baggård, og en hel vifte af folk, jeg kender, er gravide.

På den ene side er den efterhånden velkendte vintersolitude ved at komme så langt ind i knoglerne, at der er solosang i deres hulrum, på den anden side føler jeg mig mere og mere menneskelig, jo ældre jeg bliver, og derfor er ensomheden en slags fælles aktivitet hele vinteren. Lidt ligesom anarkisternes landsforening. Vi mærker det alle sammen, but you do not talk about Fight Club.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her