Det føltes, som om han sad højere på sin stol. Og kiggede ned på mig. Men måske var det optisk bedrag, foranlediget af at Lou Reed var vrissen allerede inden mit første spørgsmål. Og lige præcis denne dag, onsdag 4. maj 2005, havde han god grund til at være sur.
Jeg dukkede nemlig op til interviewet i en suite på Hotel d’Angleterre en halv times tid efter det tidspunkt, som det amerikanske rockikon og hans manager havde regnet med. Fordi det egentlig slet ikke var mig, der skulle have lavet det interview.
