»Jeg er nok det, man vil kalde et garderobebarn. Min mor er scenograf, så jeg er vokset op i den verden på forskellige teatre.
Jeg startede til contemporary dance som 8-9-årig, og det var love at first sight. At finde noget, der var ordløst, men sagde så meget, husker jeg som en øjenåbner. Jeg gik på dansegymnasium i Malmø og troede, jeg skulle være kompagnidanser og besøgte forskellige skoler, men jeg syntes ikke rigtig, jeg passede ind. Så slog det mig, at jeg måske skulle være koreograf i stedet og skabe mine egne verdener.