Hvad er den mærkeligste genstand i jeres samling? Ibyen spørger en række danske museer. På Københavns Museum fortæller lederen af arkæologisk administration og kulturmiljø, Jane Jark Clausen, om en lille og engang meget eftertragtet guldske.
»Det er svært at se, præcis hvad det er, men det er en lille guldøreske fra middelalderen fra omkring 1300-1400-tallet. Den er ikke mere end 4-5 centimeter lang. Den ene ende er blevet brugt til at rense ører med, og den anden ende kunne man bruge til at rense tænder eller negle med.
Det er ikke, fordi en øreske som sådan er en usædvanlig genstand for perioden. Det, der gør den usædvanlig, er, at den er i det pureste guld. Det er 20 karat rent guld. Det er ikke hvem som helst, der har gået og hevet sit beskidte ørevoks ud med sådan en øreske. Det er sjældent, man finder så gammelt og rent guld. I dag er det meste guld, vi kender, jo smeltet om mange gange.
Fordi det er 20 karat guld, er den også meget hård, så den har nok ikke været så rar at stikke ind i øret. Men var den 24 karat, ville den være for blød til formålet. Den har nok mere været et praleobjekt.
Den er fundet på en kirkegård i forbindelse med udgravningen af Gråbrødre Kloster ved nutidens Gråbrødretorv midt i København. Og det er højst sandsynligt ikke en munk, der har haft den. Men tit fungerede de her byklostre også som herberger eller hoteller.
Når kongen eller hoffet eller andre store mænd kom gennem byen, fik de tit overnatning på klostrene. Meget tyder på, at det har været en adelig person eller måske en biskop eller en ærkebiskop, der har ejet den. Vi er i hvert fald helt tæt på toppen af poppen i Danmark, for det var langtfra et almindeligt objekt. Jeg tror ikke, der findes en lignende øreske i rent guld nogen som helst steder. Jeg kender heller ikke til andre museer eller samlinger, hvor der indgår en guldøreske.
En vatpind i det reneste guld
Den er en del af vores udstilling ’En hovedstad bliver til’, hvor vi viser nogle genstande fra det tidligste København. Den er udstillet sammen med andre personlige fund fra perioden, for eksempel et par lædersko, som nogen har trasket rundt i.
Vi har også andre personlige hygiejnegenstande i vores samling, for eksempel en tampon fra 1700-tallet og et kondom fra slutningen af 1800-tallet, men øreskeen er nok det mest personlige fund, vi har i udstillingen.
Mange ting har man dengang kunnet dele med hinanden, men ikke øreskeen. Den har måske kunnet gå i arv, fordi den var af guld, men der var ikke nogen, der fik chancen. Den blev desværre tabt.
Øreskeen er som sagt fundet på kirkegården, men ikke i en grav. Det er ikke til at vide, om nogen har stjålet den, eller om den er blevet tabt på en gennemrejse. Det er i hvert fald lidt besynderligt, hvordan den er havnet der. Et sted, hvor man er så lidt materialistisk, som man overhovedet kan blive.
Vores museumsgæster synes, den er sær og spøjs, når de hører, hvad det er, og hvad den er blevet brugt til. De fleste kan ikke umiddelbart gætte det. Det virker jo også vulgært at bruge en vatpind i det reneste guld. Det har uden tvivl været et kæmpe show-off at gå rundt med den og lige hive den op ved middagsbordet.
Det har ikke været en genstand, man har trukket sig tilbage i privaten for at bruge, selv om det er en ret personlig genstand, tværtimod. Det har helt klart været et signal, for den jo er unødvendig at have i guld. Fuldstændig unødvendig.
Det er sjovt at tænke på, at den er blevet vist frem på et kloster, hvor munkene har rendt rundt i deres særke med reb om livet og serveret mad, mens der har siddet en adelig type og renset øre med en guldske. Man kan godt forestille sig, at disse tiggermunke har sendt lange blikke efter den«.
fortsæt med at læse
