Skilsmisse. Ifølge en undersøgelse er 40 procent af de fraskilte fædre utrygge ved Statsforvaltningens sagsbehandling.
Foto: THOMAS BORBERG (arkiv)

Skilsmisse. Ifølge en undersøgelse er 40 procent af de fraskilte fædre utrygge ved Statsforvaltningens sagsbehandling.

Danmark

Måling: Fraskilte fædre har det største problem

Det ligestillingsproblem, som flest yngre danskere fremhæver, er fraskilte mænds rettigheder ved samkvem med børn. Statsforvaltning vil gøre mere imod forskelsbehandling.

Danmark

Danmarks største ligestillingsproblem er ikke lønforskelle mellem mænd og kvinder. Heller ikke undertrykkelse af indvandrerkvinder og slet ikke, at mænd laver for lidt husligt arbejde.

Det er fraskilte mænds manglende rettigheder i forbindelse med samkvem med børn.

Ligeløn stadig i toppen
Det mener i hvert fald et repræsentativt udsnit af danskere under 50 år ifølge en ny Megafon-undersøgelse, som Politiken har fået lavet i anledning af kvindernes internationale kampdag.

Ser man på alle aldersgrupper, ligger manglende ligeløn stadig lige akkurat i toppen: 47 procent af befolkningen peger på det som et stort problem.

Men de, der er under 50 – og som ifølge statistikkerne ikke har helt så store lønforskelle – peger i klart højere grad på de fraskilte mænds rettigheder inden for samkvem.

Mændene ligger naturligt højere her, og kvinder i alle aldersgrupper har stadig ligeløn i toppen, men det er faktisk næsten halvdelen af de 18-39-årige kvinder, der nævner de manglende samkvemsrettighederne som et af de store problemer.

Hver femte er i Statsforvaltningen
Formand for Danske Familieadvokater Helle Larsen mener, at de har ret.

»Mange mænd oplever diskrimination i sagsbehandlingen i Statsforvaltningen i en grad, så det også er et problem i relation til menneskerettighederne. Og problemerne er ikke blevet mindre de seneste år; tværtimod«, siger hun.

Godt 20 procent af landets skilsmisseforældre får deres sag behandlet i en af landets fem statsforvaltninger, og det er problematisk ifølge familieadvokaterne, fordi forældrene »mødes af en blandet landhandel af generel vejledning og stillingtagen«.



Hertil kommer, at Statsforvaltningen stadig har ventetider på mange måneder, der ifølge blandt andre Børns Vilkår kan øge konfliktniveauet mellem forældrene.



40 procent af forældrene klager da også over ventetiden, ifølge en undersøgelse, som analyseinstituttet Userneeds i fjor lavede for Danske Familieadvokater.

Utrygge fædre
Når forældrene så endelig kommer til, føler mange sig dårligt behandlet, formentlig fordi sagerne bliver afgjort meget hurtigt, mener Helle Larsen.

»Det gængse er halvanden times møde, og det inkluderer, at sagsbehandleren skal skrive referat. I Norge er det ikke ualmindeligt, at man bruger to dage, og både Norge og Sverige inddrager ofte også psykologer og pædagoger i vurderingen af, hvad der er bedst for barnet. I Danmark afgøres sagerne næsten altid kun af jurister eller socialrådgivere«, siger hun.

Ifølge undersøgelsen fra Userneeds er cirka 30 procent af forældrene utrygge ved Statsforvaltningens sagsbehandling: 20 procent af mødrene og 40 procent af fædrene.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Helle Larsen mener, at fædrene ofte oplever, at medarbejderne i forvaltningen ikke taler samme sprog som dem.

»Fraskilte fædre møder ret ofte en kvindelig sagsbehandler, der er jævnaldrende med deres eks, og som taler om følelser og fornemmelser på samme måde. Så er det svært, hvis man er mere konkret i sin tankegang og den måde, man sætter billeder på relationen til sine børn på. Dér er sagsbehandlere for dårlige til at forstå, at deres hovedopgave er, at begge parter bliver hørt, set og anerkendt«, mener Helle Larsen. Sagsbehandlere sendt på kursus

Men det problem er man ved at gøre noget ved, siger kontorchef i Statsforvaltningen Bente Koudal Sørensen. Medarbejderne har nemlig på kursus i såkaldt kønnet kommunikation.

»Nogle fædre følte sig ikke ordentligt hørt, og derfor er vi gået i samarbejde med Børns Vilkår, Foreningen Far, mandecentre og andre relevante foreninger om at holde kurser for at imødegå, at det sker«, fortæller hun.

Bente Koudal Sørensen peger på, at de fleste børn i Danmark har bopæl hos deres mor, og at det derfor oftest er fædre, der skal have disse samkvemsordninger.

»Det vil alt andet lige give flere fædre, der ikke er så meget sammen med deres børn, som de ønsker«, siger hun.



Men det ændrer jo ikke ved, at de er utilfredse med behandlingen hos jer?

»Det er rigtigt, og derfor har vi også taget en række tiltag, så vi kan blive endnu mere opmærksomme på, at vi ikke skal forskelsbehandle«, siger Bente Koudal Sørensen.

Statsforvaltningen har i årevis kæmpet med et stigende antal sager og faldende bevillinger, og 1. juli i fjor fik man også ny struktur, som formanden for de ansatte djøf’ere kalder »tumultagtig«: For eksempel sidder direktionen i Aabenraa, journalisering klares i Ringkøbing, og de telefoniske henvendelser er samlet i et callcenter i Rønne. Det har tilsyneladende ikke mindsket telefonkøerne: I sidste uge var en DR-journalist nummer 92 i køen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce