Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

Børn af enlige forældre på kontanthjælp ligger knap 20 procent lavere i dansk og matematik end den gennemsnitlige elev i 6. klasse.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når mor er på kontanthjælp, går det ofte skidt i skolen

Gennemgang af nationale tests af elever i 6. klasse viser, at børn af enlige kontanthjælpsmodtagere har et fagligt efterslæb.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når det drejer sig om at læse og regne, så er de danske folkeskoleelever tæt på at leve op til folkeskolereformens målsætning om, at 80 procent af eleverne i 6. klasse skal være gode til at lægge til, trække fra og læse højt.

Men ser man nærmere på børn, hvis forældre er kontanthjælpsmodtagere, så står det skidt til.

Det viser en undersøgelse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Kun 51 procent af elever med enlige forældre på kontanthjælp klarer sig godt i dansk læsning. 72 procent af de øvrige elever klarer sig godt. Det samme er tilfældet for testresultaterne i matematik, hvor børn af kontanthjælpsmodtagere ligger langt under landsresultatet.

Den store forskel er både markant og overraskende, siger chefanalytiker Mie Dalskov Pihl fra AE:

»Det er tidligere dokumenteret, at børn, der kommer fra trangere kår, sakker agterud i de nationale tests, men at gabet er så stort, det er virkelig overraskende«

Færre muligheder

Undersøgelsen er udarbejdet ved hjælp af registerdata for, hvordan danske 6.-klasser har klaret sig i de nationale tests i foråret 2015.

At der kan være en gruppe børn, der er hele 29 procent fra at nå den nationale målsætning, må give stof til eftertanke, mener hun.

»Det siger jo meget om disse børns udgangspunkt. Hvis man lever i en familie, hvor hver en femøre skal vendes, så halter det med forældreoverskud til lektielæsning og generel støtte. Derfor er de her resultater et samfundsøkonomisk rødt flag«, siger Mie Dalskov Pihl og fortsætter:

»Disse børns chance for videre uddannelse og beskæftigelse mindskes betragteligt, hvis de ikke klarer sig godt i folkeskolen. Derfor er det essentielt, at man får fokus på det her«.

Blandt de elever i 6. klasse, der deltog i de nationale tests i 2015, havde godt 1.900 elever en enlig forælder på kontanthjælp.

Vi ved, at vi taler om mennesker med begrænset overskud i forvejen, der selvfølgelig vil det bedste for deres børn

Hos Dansk Socialrådgiverforening er man bekymret for AE-undersøgelsens resultater, og ifølge formand Majbrit Berlau bør de få »alle politikere med uddannelsesambition til at reagere«.

Hun skyder i særdeleshed med skarpt efter skiftende regeringers nedskæringer på kontanthjælpen – og særligt det kontanthjælpsloft, som den daværende V-regering indførte i 2016.

»Vi har hele tiden sagt, at de reformer ville ramme børnene. Om du er på kontanthjælp eller er millionær, så har man ambitioner for sine børn, og man vil støtte dem så godt, man kan. Men det kræver overskud, og det har man ikke, hvis hele familiens økonomi er stærkt presset«, siger Majbrit Berlau.

Minister: Det handler om jobs

Socialrådgivernes formand påpeger, at der blandt kontanthjælpsmodtagere ofte kæmpes med andre problemer end bare økonomiske. Folk med fysiske og psykiske lidelser er for eksempel stærkt overrepræsenteret.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Derfor så hun gerne, at man igangsatte en omfattende kompenserende indsats, der kunne give børnene et løft her og nu – men også at der på Christiansborg kunne findes »politisk mod« til at gøre op med loftet over kontanthjælpsindsatsen.

»Vi ved, at vi taler om mennesker med begrænset overskud i forvejen, der selvfølgelig vil det bedste for deres børn. Og det giver mere stress, øget mismod og mindre overblik at være presset økonomisk. Og dermed mindre overskud til at løfte børnene. Så hvis vi virkelig mener, at vi vil indfri den uddannelsesambition, vi som samfund har for den næste generation, så kræver det en ny tænkning om kontanthjælpsmodtagerne, og hvad der får dem tilbage på arbejdsmarkedet. For dem og deres børn«, siger Majbrit Berlau.

I et skriftligt svar til Politiken siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), at regeringen fokuserer på at få folk væk fra kontanthjælp – både fordi det hjælper den enkelte kontanthjælpsmodtager, men i høj grad også deres børn.

Dog ser han det som afgørende, at man fra politisk hold »gør alt, hvad vi kan for at sikre, at man ikke kan indrette sig med et liv på kontanthjælp«.

»Der skal være forskel på at være på kontanthjælp og i arbejde også af hensyn til de mange mennesker, der har en lav indkomst. Vi har samtidig sikret, at man har et rimeligt beløb at leve for. En typisk enlig kontanthjælpsmodtager med to børn har efter kontanthjælpsloftet 15.200 kr. i samlede offentlige ydelser efter skat hver måned. Det synes jeg er ganske rimeligt«, skriver ministeren.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden