Efter Anden Verdenskrig var der en stærk tro på, at den nordiske velfærdsstats model var så robust og tiltrækkende, at den kunne integrere alle ’fremmede’. Det troede professor i europæisk idéhistorie Uffe Østergaard også – men det gør han ikke længere. I dette essay beskriver han sin bevægelse væk fra ideen om multikulturalisme til ønsket om at bygge mure rundt om Europa.
Professor om indvandringen i Europa:Tiden er inde til at bygge mure med trådhegn i fire baner, lyskastere og vagtposter
Efter Anden Verdenskrig var der en stærk tro på, at den nordiske velfærdsstats model var så robust og tiltrækkende, at den kunne integrere alle ’fremmede’. Det troede professor i europæisk idéhistorie Uffe Østergaard også – men det gør han ikke længere. I dette essay beskriver han sin bevægelse væk fra ideen om multikulturalisme til ønsket om at bygge mure rundt om Europa.
Professor om indvandringen i Europa:Tiden er inde til at bygge mure med trådhegn i fire baner, lyskastere og vagtposter
Danmark 1950'erne
Ungarnske flygtninge ankommer med toget til Hovedbanegårdeni 1956. Dengang, flygtninge blev budt velkommen uden mange forbehold.
Foto: /POLFOTO
Lyt til artiklen
Henter...
Det er svært ikke at blive grebet af medfølelse og sorg, når man konfronteres med de tragiske flygtningeskæbner i landene omkring Middelhavet og på Balkan. Og man gribes af magtesløs harme over beretningerne om den behandling, de udsættes for af menneskesmuglere og brutalt politi i Tyrkiet og Balkan for ikke at tale om gruen ved den behandling, migranterne udsættes for i Sahara-staterne i Nordafrika. Samtidig er glæden stor ved beretningerne om velfungerende indvandrere og velintegrerede efterkommere af flygtninge, som der heldigvis er mange af.
