0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Politiet undersøger gravstene på Østre Kirkegård i Randers. Flere end 80 gravsten blev i weekenden malet med grøn graffiti, og enkelte gravsten var væltet på gravpladsen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jødisk formand: Uden politi var der intet jødisk liv i Danmark

Det Jødiske Samfund glæder sig over politiets store indsats for at finde gerningsmænd efter hærværk i Randers.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

To mænd blev onsdag varetægtsfængslet for omfattende hærværk mod 84 gravsten på en jødisk gravplads i Randers.

I foreningen Det Jødiske Samfund vil man endnu ikke glæde sig over fængslingerne.

Men sagen har igen vist, at politiet tager truslen mod danske jøder meget seriøst.

Det mener Henri Goldstein, der er formand i Det Jødiske Samfund.

»Vi ved jo ikke, om det er de rigtige mennesker eller ej. Det positive er, at politiet er så utroligt aktive for at finde gerningsmændene«, siger han.

En af de anholdte i sagen er leder af en afdeling af organisationen Den Nordiske Modstandsbevægelse. Gruppen betegner sig selv som en revolutionær nationalsocialistisk kamporganisation.

Det kom frem under onsdagens grundlovsforhør, at der er fundet jakker og sko med pletter af grøn maling hos en af de sigtede.

Henri Goldstein hæfter sig dog ikke ved, hvilken baggrund personerne bag ugerningen har.

»Om det er højrefløjen, venstrefløjen eller midten er ikke vigtigt for os, fordi det er de samme skændinger«, siger han.

Ifølge Henri Goldstein er jøderne i Danmark under stigende pres. Det skyldes ikke mindst en øget polarisering i samfundet.

»Man kan se til Folketingsvalgene, at yderfløjene er mere og mere repræsenteret, og det er ikke noget, vi bryder os om«, siger han.

Solidaritetshilsner og støtteerklæringer

Antisemitiske episoder og angreb som det, der fandt sted i Randers i weekenden, og angrebet i 2015, hvor en jødisk vagtmand blev dræbt foran synagogen i København, har sat tydelige spor hos de danske jøder, forklarer Henrik Goldstein.

»Stemningen er bekymret. Det er ikke nogen hemmelighed, at politi og militær gør en kæmpe indsats for at beskytte os. Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at hvis der ikke var et dansk politi, der tager det så seriøst, så vi der ikke noget jødisk liv i Danmark«.

Stemningen er bekymret. Det er ikke nogen hemmelighed, at politi og militær gør en kæmpe indsats for at beskytte os. Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at hvis der ikke var et dansk politi, der tager det så seriøst, så vi der ikke noget jødisk liv i Danmark

Det er ifølge Henrik Goldstein ikke kun fra politiet, at de danske jøder mærker opbakningen efter hærværket i Randers.

»Reaktionerne har været utrolig positive. Det er væltet ind med solidaritetshilsner og støtteerklæringer, og selv om baggrunden er ubehagelig, så har det været en pragtfuld oplevelse«.

»Det kristne Danmark har virkelig bakket os op, og det betyder meget i en bekymret tid«, siger han.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden