0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Udspil vil øge Danmarks EU-bidrag med seks milliarder årligt

Efter et nyt forslag til EU's langtidsbudget står regningen til at stige med 34 procent for Danmark.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Danmark skal i gennemsnit betale 6,7 milliarder kroner mere hvert år end i den eksisterende budgetperiode, hvis EU-landene accepterer det udspil, som EU-Kommissionen har fremlagt 27. maj.

Det vil være en stigning på 34 procent i forhold til det nuværende gennemsnit.

Det viser Finansministeriets foreløbige beregninger af budgettet, som er offentliggjort tirsdag aften.

»Derfor bliver vi nødt til at se grundigt på, om pengene kan bruges mere fornuftigt i EU-budgettet, og om vi kan få bragt regningen ned«, siger finansminister Nicolai Wammen (S) i en meddelelse.

Planlagte ekstra udgifter i 2020 som følge af coronavirus er ikke regnet med.

Efter to års forhandlinger på diplomat- og ministerniveau har EU's stats- og regeringschefer haft en enkelt reel duel om budgettet. Det var i slutningen af februar - uden resultat - og inden coronavirus lammede kontinentet.

Med pandemien ændredes de finansielle udsigter i EU totalt.

Historisk nedtur i vente

EU-Kommissionen meddelte, at den ville fremsætte et nyt forslag til et budget, der tog højde for den historiske nedtur, der er i vente.

Danmark kæmper i en alliance med Østrig, Sverige og Holland for et budget, der er markant mindre end EU-Kommissionens forslag. De kaldes sparebanden eller de sparsommelige fire.

Alle EU-lande er enige om, at der i tillæg til budgettet er brug for en genopretningsfond, som foreslået i et fælles udspil fra Frankrig og Tyskland i maj.

Et forslag om, at EU-Kommissionen optager lån på kapitalmarkederne til i første omgang at finansiere den, har også bred opbakning.

Til gengæld er landene delt mellem en gruppe, som ønsker, at pengene skal 'foræres' til de lande, der er værst ramt af krisen.

En anden gruppe lande, herunder Danmark, siger omvendt, at fondens penge skal lånes ud knyttet til betingelser.

»Det her handler om lige dele solidaritet og ansvarlighed. Som lille og åben økonomi er det i Danmarks klare interesse at hjælpe de lande, der er hårdest ramt af krisen«, siger Nicolai Wammen.

Han er dog modstander af at uddele fælles EU-penge som tilskud til de værst ramte EU-lande.

»Vi er derimod skeptiske over fælles gæld, som skal udmøntes i direkte støtte til andre lande, siger han.

Hvordan skal lånene betales tilbage

Et andet spørgsmål er, hvordan lånene på kapitalmarkederne skal betales tilbage.

EU-Kommissionen foreslår, at afbetaling skal ske over 30 år og først påbegyndes i 2028.

Samtidig foreslås det, at EU-landene accepterer at give EU flere egne indtægter. Det er skatter og afgifter, som går i EU-kassen i stedet for i statskasserne rundt om i medlemslandene.

Det er langtfra populært i alle lande, da man dermed også flytter magt til EU. Det vil kræve en godkendelse af Folketinget og i alle andre parlamenter i EU.

Kommissionen mener, at hele genopretningsfonden, som ifølge forslaget er på 5560 milliarder kroner, kan betales tilbage med EU's egne ressourcer.

EU-budgettet lægger et loft for, hvor stort et beløb EU maksimalt må bruge i perioden - og på hvilke politiske områder. Det fastlægges for syv år. Det nuværende budget blev forhandlet på plads i 2013.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden