0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

I de brandvarme ovne hos cementproducenten Aalborg Portland udledes masser af CO2, når kridt omdannes til cement. Men statsminister Mette Frederiksen besøgte for nylig fabrikken og har fastslået: Vi kommer ikke til at lukke Aalborg Portland.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Eksperter: Politikerne spænder ben for den grønne omstilling

Partier gør det sværere at nå det nye klimamål i 2030, fastslår eksperter.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hele Folketinget undtagen Nye Borgerlige er enige om, at Danmarks udslip af drivhusgasser i 2030 skal være reduceret med 70 procent i forhold til 1990, som er FN’s basisår. Alligevel har flere partier stillet en stribe krav til den grønne omstilling, der gør det markant sværere og dyrere at nå målet. Det vurderer flere fremtrædende professorer i økonomi.

»Hvis man lægger alle restriktionerne sammen, svarer det til, at målet om en reduktion på 70 procent er ren staffage«, siger økonomiprofessor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen fra Københavns Universitet, der er tidligere overvismand i Det Økonomiske Råd.

Målet på de 70 procents reduktion er så ambitiøst, at regeringen endnu ikke har en plan for, hvordan det skal ske. Statsminister Mette Frederiksen (S) har løbende sagt, at omstillingen ikke må ramme socialt skævt. I et interview med Børsen denne måned har hun tilføjet, at omstillingen heller ikke må ske på bekostning af det samlede antal arbejdspladser i Danmark eller konkurrenceevnen. Hun åbnede en dør på klem for, at det skal skrives ind i den nye klimalov.

I oppositionen har V-formand Jakob Ellemann-Jensen i et interview med Politiken gjort det klart, at omstillingen hverken må koste velstand, vækst, arbejdspladser eller føre til brandbeskatning. Han har også luftet en bekymring for den enkelte borgers frihed. Om det skal skrives ind i en klimalov, har han ikke gjort op. Men han vil have en diskussion om værktøjerne under forhandlingerne.

»Man har det fedt med at rende rundt og sige 70 procent, fordi det gør os til et foregangsland. Men det er efterhånden svært at se, hvordan indsatsen skal finde sted. Indsatsen skal sikre, at der kommer en omstilling, som ikke blot kommer af sig selv. Og det koster noget«, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

På Aarhus Universitet siger økonomiprofessor og tidligere overvismand Torben M. Andersen, at »jo flere betingelser der er, jo sværere bliver det at nå målet«. Også han fremhæver, at der nu engang er en regning, som nogen skal betale.

»Det er og bliver en drøm, hvis man tror, at opnåelse af klimamålet ikke på sigt koster velstand som følge af store og nødvendige omstillinger«, siger Torben M. Andersen, der tilføjer, at omstillingen risikerer at blive unødigt dyr:

»Der er en overhængende fare for, at den grønne omstilling bliver dyrere, eller at andre områder må tage en større del af tilpasningen, når man skal tage en stribe hensyn«.

I Det Økonomiske Råd siger miljøvismand Lars Gårn Hansen, der også er professor i miljøøkonomi på Københavns Universitet, at »jo flere hensyn politikerne vælger at tage, jo mere kompliceret bliver opgaven«.

Det Økonomiske Råd har ikke beregnet, hvad det vil koste Danmark at reducere udslippet af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Men rådet har tidligere beregnet den samfundsøkonomiske omkostning, hvis Danmark skal være såkaldt fossilfri i 2050. Det vil sige, at der ikke længere benyttes olie, gas eller kul til energiproduktion, biler, industri og landbrug. I så fald svarer prisen til 10-15 milliarder kroner årligt.

»Der er ingen tvivl om, at det kommer til at koste velstand, fordi vi får nogle større omkostninger til vores energiforbrug. Der skal foretages investeringer for milliarder af kroner i den grønne omstilling for beløb svarende til flere supersygehuse om året. De penge kan ikke bruges andre steder. Så hvis det på ingen måde må koste velstand, så er der ganske enkelt ikke så meget at gøre«, siger Lars Gårn Hansen.

Overordnet frygter de tre økonomer ikke for Danmarks konkurrenceevne, der er i god gænge. Men de har svært ved at se, hvordan det kan undgås, at sektorer med en stor udledning af drivhusgasser vil blive ramt.

»Virksomheder i landbrug og energitunge sektorer vil mærke klimapolitikken særligt hårdt. Så konkurrenceevnen her vil blive ramt, så længe Danmark går foran resten af verden«, siger Lars Gårn Hansen.

Støttepartier med fokus på ulighed

Selv om politikernes intentioner kan være gode, så er Radikale Venstre langtfra overbevist om, at det er en god idé, at man skriver kravene ind i den nye klimalov.

»Det er fint, at kredsen kan blive enige om nogle intentioner. Men når vi formulerer loven, skal vi passe på, at vi ikke får skrevet så mange benspænd ind, at det bliver umuligt at nå målet om 70 procent på den klogeste måde«, siger klimaordfører Ida Auken (R), der frygter, at kravene vil gøre det »dyrt at nå målet« og måske tilmed »umuligt«.

Heller ikke SF ser nogen idé i at skrive den slags ind i klimaloven, selv om klimaordfører Signe Munk erkender, at den grønne omstilling »udfordrer« visse sektorer. Men grundlæggende anerkender hun slet ikke modsætningsforholdet.

I Enhedslisten er klimaordfører Mai Villadsen bekymret over, at kampen mod klimaforandringerne med de mange nye krav bliver en kamp om »alt muligt andet«. Hendes parti har dog også en kæphest: »Vi skal lave en socialt retfærdig grøn omstilling«, siger Mai Villadsen, der gerne ser det skrevet ind i klimaloven, fordi det i hendes øjne er en forudsætning for folkelig opbakning til forandringerne.

Anerkender du, at det komplicerer opgaven?

»Det er klart, at hvis der både skal stå noget om vækst, ulighed og alt muligt, så kan det godt blive kompliceret«.

I blå blok er det ikke kun Venstre, der har krav. Dansk Folkeparti vil nå målet på en måde, der »sikrer vækst og arbejdspladser«, og at finansieringen af omstillingen »ikke skaber social ubalance«, siger klimaordfører Morten Messerschmidt. I Konservative har partileder Søren Pape Poulsen sagt til Børsen, at han gerne støtter klimaloven, men at det er med et hovedkrav om, at den »ikke skal koste arbejdspladser og vækst«.

Dan J.: Vi skal være foregangsland

Ifølge klimaminister Dan Jørgensen (S) er det en selvstændig pointe for regeringen, at der er en række forbehold i klimaloven. Det er nødvendigt, hvis Danmark skal være »foregangsland«.

»Hovedårsagen til, at vi gør det her, er, at vi gerne vil have andre lande til at følge i vores fodspor. Andre lande vil ikke følge i vores fodspor, hvis vi reducerer udledningen af CO2, men samtidig skaber et samfund, der er meget mere ulige og mister en masse arbejdspladser«, siger han.

Anerkender du, at der kan være sektorer, det kan være landbruget, hvor man vil opleve et pres på konkurrenceevnen?

»Det er klart, at der kan være udfordringer i nogle af de sektorer, der i dag er meget energiintensive, eller som har store udledninger. For eksempel landbrugssektoren. Omvendt tror jeg, at der ikke rigtig er nogen, der kan forestille sig, at man ikke i fremtidens verdensmarked vil blive belønnet for at være mere bæredygtig«.

Ministeren vil ikke svare direkte på, hvorvidt han ønsker, at der skal skrives ’benspænd’ ind i klimaloven. Men siger:

Annonce

»Jeg har selvfølgelig noteret mig, at det ikke kun er min statsminister, der siger det her, men også en række af de andre partier, der har udtalt, at de synes, der er visse principper, man kan skrive ind. Så det ser vi selvfølgelig på muligheden for«.

I Venstre afviser klimaordfører Thomas Danielsen, at det er uhensigtsmæssigt med de krav, som hans partiformand har fremsat.

»Nej. Og der er ikke tale om benspænd. Der er tale om principper for, hvordan vi mener, at den grønne omstilling skal gennemføres, og det skal den ved at gå hånd i hånd med vækst, velstand og danske arbejdspladser«.

Anerkender Venstre, at der er en økonomisk omkostning forbundet med den grønne omstilling?

»Ja«.

Anerkender Venstre, at den omkostning vil have en negativ effekt på velstanden?

»Venstres politik er, at den grønne omstilling skal gennemføres på en måde, så det netop ikke koster velstand og gør Danmark fattigere. Grøn omstilling skal gå hånd i hånd med vækst og velstand«, siger Thomas Danielsen.

Ifølge Energistyrelsens seneste fremskrivning vil reduktionen uden yderligere tiltag i 2030 være 46 procent. De sidste procent på vej mod 70 regnes for at blive en større udfordring, fordi de lavthængende frugter er plukket.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?