0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Legendarisk latinundervisning og fredagsdans hiver priser hjem

Vinderne af årets Undervisningspris er fundet. De tre hovedprisvindere blev overrasket på skolerne.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Valdemar Ren
Foto: Valdemar Ren

Christian Lund på Tallerupskolen i Tommerup fik stort bifald, da han blev overrasket i klasseværelset. »Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige andet end tusind, tusind tak«, sagde Christian Lund. Eleverne jublede og råbte taktfast »Christian«.

Undervisningsprisen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Undervisningsprisen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De ni vindere af Politikens Undervisningspris 2021 er nu fundet, efter fagpanelerne har gennemtrawlet samtlige 1.845 indstillinger og diskuteret kandidaterne.

Hyldesten til Danmarks mest engagerede lærere spænder vidt, både når det kommer til placering i landet og undervisningsmetoder. Det er alt fra at bruge sin baggrund som bygningssnedker til at lære eleverne at tænke kreativt, til fredagsdanse for at gøre nedlukningen nemmere samt personlige erfaringer og humor i undervisningen, der er blevet lagt vægt på i indstillingerne i år.

Da prisfesten, der skulle være holdt tirsdag, er udskudt til 17. august, er Politiken taget ud for at overraske hovedprisvinderne med nyheden.

En af dem er Susanne Thorhauge, der er latinlærer på Ingrid Jespersens Gymnasieskole. Der sidder 18 elever i det varme klasseværelse på Ingrid Jespersens Gymnasieskole. Eleverne er i slutningen af deres første år på gymnasiet og har valgt latin på højt niveau. Flere af dem har indstillet hende til Politikens Undervisningspris.

Susanne Thorhauge griner og er tydeligvis bevæget, da hun får prisen. Og giver på stående fod et eksempel på det, som eleverne fremhæver i indstillingerne: Evnen til at gribe øjeblikket og gøre undervisningen nærværende.

»Tusind tak fordi I har indstillet mig. I har en kontrakt med mig som elever. Jeg kan kun være en god lærer, når I opfylder jeres del af kontrakten. Det gør I«, siger hun.

»Og kontrakt kommer af latin«, næsten jubler prisvinderen og får alle eleverne i klassen til at grine.

Vindere i gymnasiekategorien

Susanne Thorhauge

Susanne Thorhauge beskriver sig selv som en »begejstret tosse«, når det kommer til latin. Men i undervisningen er det også vigtigt for hende at tale med eleverne om livet med afsæt i de oldgamle tekster.

»Forstå mig ret, jeg er et hamrende uprofessionelt menneske, men jeg kan brænde. Derfor bliver afstanden mellem os meget lille nogle gange. Jeg fortæller alt muligt fra mit liv, fordi jeg bare så gerne vil have, at de allerede nu får at vide, at livet sgu også har bump på vejen«, sagde hun, da Politiken besøgte hende i marts.

Katja Munch Thorsen, der er uddannelsesdirektør ved KEA og sidder i fagpanelet for ungdomsuddannelser, begrunder prisen med Susannes ekstraordinære formidlingsevne.

»Hun formidler sit meget klassiske fag på en helt utrolig engageret måde, og gør faget meget nutidigt og aktuelt for eleverne. Eleverne oplever, at hun gør faget utroligt relevant for deres egen hverdag, og faciliterer nogle gode samtaler om filosofi og sprog. Hun bruger hverdagshistorier til at koble ind i det sproglige og klassiske fag. Hun går op i at gøre sig umage. Det at være underviser er en gave og en opgave. Hun går op i at gøre sig umage. Det at være underviser er en gave og en opgave. Alting bliver sjovere, hvis man gør sig umage, og hun går derfor op i også at få eleverne til at gøre sig umage. Det der engagement skinner tydeligt igennem i indstillingerne, og det virker for eleverne«.

Khalil Raslan Mashinesh

Khalil Raslan Mashinesh underviser i matematik på U/NORD Teknisk Gymnasium i Hillerød. Ud over at være fagligt kreativ ved eksempelvis at lave matematiske digte for eleverne bliver han hyldet for sin personlige tilgang til sine elever.

»Det er meget svært at stå op til onlineundervisning. Men Khalil gør det nemt, fordi han har en mega fed energi, og han bare forstår unge mennesker. Når han for eksempel laver sin fredagsdans, så ved jeg, at når jeg går på online fredag morgen, bliver jeg pisseglad«, siger eleven Safwan Ishaq, der har indstillet Khalil Mashinesh til prisen.

Janus Lylloff og Rasmus Thoft Pedersen

Lærerteamet på Mulernes Legatskole i Odense vinder en særpris for deres teamwork. Janus Lylloff og Rasmus Thoft Pedersen underviser i matematik, fysik og kemi. De beskrives som lærere, der elsker deres fag i så høj en grad, at undervisningen »som ellers kan være langhåret og uoverskuelig, bliver gjort spændende«.

Desuden går lærerteamet op i, at eleverne oplever, at det er okay at lave fejl.