Der er meget få materialer i brug i den catalanske tegnestue RCR’s arkitektur. Men bearbejdet i mange forskellige registre. Den kan ligne, at den er hugget ud af klipper på stedet og bevokset med stedets naturlige vegetation – blot på en meget planlagt og altid uhyre æstetisk følsom vis.
»Vi ønsker ikke at forstyrre rummet«, siger Carme Pigem, der er en af tegnestuens tre grundlæggere, som netop er blevet udnævnt til årets modtagere af arkitekturverdenens fineste udmærkelse, Pritzker-prisen. Den uddeles ikke for et enkelt værk, men for en arkitekts eller i dette tilfælde en hel tegnestues samlede værk.
RCR Arquitectes har ikke en ledende arkitekt. Rafael Aranda, Carme Pigem og Ramon Vilaltas arbejder udvikles derimod altid i en tæt dialog og gensidig forståelse, som de har udviklet gennem tre årtier.
For dem er landskabet ikke bare det grønne udenom.
»Det er himlen, træerne og atmosfæren. Det er det sted, vi ønsker at forholde os til«, siger Carme Pigem i en video om tegnestuen, som komiteen bag prisen har udsendt.
Siden RCR Arquitectes blev stiftet i 1988, har de kun haft projekter tæt på deres udgangspunkt Olot i Catalonien i Nordspanien.
De har blandt andet stået bag museet Soulages i Sydfrankrig opført i genbrugsstål (2014) og Bell-Lloc vingården i Spanien (2007), som er halvt nedgravet og handler om den jord, som vinen vokser af.
Med moderne midler fremelsker de lokale kvaliteter, hedder det blandt andet i motivationen for prisen.
Men deres vedvarende eksperimenter med at fremkalde stedets poesi i arkitekturen er nu med prisen, som uddeles i Japan senere i år, blevet anerkendt i hele verden.