Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
 JACOB EHRBAHN
Foto: JACOB EHRBAHN

MINDEHØJTIDELIGHED. De faldne fra slaget ved Dybbøl æres fortsat. Men det gav en ophidset debat, da tyske soldater i 2005 begyndte at deltage i mindehøjtidelighederne. Sårene fra 1864 er ikke helet endnu. Arkivfoto.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Historiker: Et Danmark i Tyskland var ikke realistisk

Dybbøl-historiker: Kongens forslag om at indlemme Danmark i Det Tyske Forbund var ikke realistisk.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kongen ville redde Danmark som et samlet hele ved at indlemme det i Det Tyske Forbund efter 1864.

Men forslaget ville ikke få nogen gang på jord: Den prøjsiske regeringsleder Otto von Bismarck havde ingen interesse i at få et stort, dansk mindretal inden for forbundet.

Ideen forelagde kong Christian IX prøjserne efter de danske nederlag i 1864. Og det havde han sine grunde til, vurderer museumsinspektør Bjørn Østergaard fra Historiecenter Dybbøl Banke.

»Han ønskede hele riget bevaret. Det var den eneste mulighed«, siger han.

LÆS ARTIKEL

Kongens forslag beskrives i Tom Buk-Swientys bog 'Dommedag Als', der efterfølger hans storsællert om slaget i 1864, 'Slagtebænk Dybbøl'.

Danmark var dengang en helstat bestående af kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor indbyggerne var tysksindede - især i de to sidstnævnte områder.

Danmark mistede hertugdømmerne efter den blodige krig i 1864.

Hertugdømmerne tabte også ved 1864 Imidlertid betød det, at hertugdømmerne også tabte deres bestræbelser på at opretholde en autonomi i forhold til centralmagten.

Efter krigen blev de en provins i Prøjsen - en omstændighed, der efter museumsinspektørens vurdering også gjorde hertugdømmerne til tabere i opgøret om deres stilling og selvstændighed.

Ifølge Bjørn Østergaard kan forslaget om et Danmark i Det Tyske Forbund forekomme oprørende i dag.

Kongen ville afgive Danmark efter glemt slag

Men det er fordi, vi ser det gennem nutidens briller.

Forslaget kom på et tidspunkt, hvor staterne i Europa ikke fulgte nationernes grænser, men ofte bestod af kludetæpper af forskellige befolkningsgrupper.

»Han er ikke bare konge for Danmark nord for Kongeåen. Det kan vi have svært ved at se i dag. Dengang var stat og nation ikke det samme«, forklarer Bjørn Østergaard.

Tyskerne var ikke interesseret i af få Danmark
Kongen pressede på for at få helstaten Danmark optaget i Det Tyske Forbund, der var etableret i 1815 og omfattede adskillige lande og fristæder, blandt dem stormagterne Prøjsen og Østrig.

De to kæmpede om magten i forbundet - en strid, der endte i en krig og et østrigsk nederlag til Prøjsen og var medvirkende til at skabe et Europakort med flere tyske stater.

Og de spændinger, der fandtes i Det Tyske Forbund var med til at få prøjserne til at affærdige den danske konges forslag.

»Prøjsen ønskede at blive den dominerende mangt inden for Det Tyske Forbund med den prøjsiske konge som kejser«, forklarer Bjørn Østergaard.

»Bismarck ønskede ikke et stort mindretal inden for de tyske grænser. Og danskerne er ikke tyskere«, tilføjer han.

1864 blev fulgt af vækst i nationalstaten

Den danske konges forslag skal også ses i lyset af datidens forhold i Europa, hvor tyskerne fik stadig større betydning for kontinentets økonomi.

»Der er ikke tvivl om, at det tyske kejserrige er dér, hvor det sner. Det voksede i magt og vælde«, konstaterer Historiecenter Dybbøl Bankes inspektør.

1864-krigen blev fulgt af stor fremgang i et Danmark, der havde mistet en stor del af sit territorium, men til gengæld ikke længere rummede et stort mindretal inden for sine grænser.

SKRIVHvis vi var tyskere, var vi...?

»Nu var vi skåret så langt ind, at vi var ens«, oplyser Bjørn Østergaard, der dog tilføjer, at det allerede dengang var et skævt Danmark med store forskelle mellem øst og vest.

»Efter 1864 vender udviklingen, og man ser en stor fremgang i dansk industri og i landbrugseksporten«.

Dansk eksport begyndte også at gå mod vest, hvor briterne var ivrige aftagere af danske landbrugsprodukter.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Den danske mentalitet opstår. Vi bliver den lille stat. Nu drejer det sig om overlevelse. Ikke mere om at bide skeer med de store«, siger Østergaard.

Fortiet tilbud om dansk underkastelse

Siden tragedien fra 1864 har kongens forslag om en indlemmelse i Det Tyske Forbund kun været sporadisk omtalt i historiebøgerne.

Det har ifølge museumsinspektøren sine grunde:

»Det passer ikke i vores historieopfattelse. Og det er ikke noget, vi er stolte af - især ikke set i lyset af første og anden verdenskrig.«

Efter anden verdenskrig fik Danmark tilbudt, at grænsen atter blev rykket sydpå, så de gamle danske områder atter kunne kaste det tyske åg af sig.

Men vi takkede nej og lod grænsen blive, hvor den havde ligget siden genforeningen i 1920, hvor de dansksindede dele af Slesvig kom hjem til Danmark, mens resten af området forblev tysk.

Bag nej'et lå samme overvejelser, som Bismarck havde tumlet med efter at have modtaget kong Christian IX's forslag om at lade Danmark indlemme i Det Tyske Forbund: Man havde ingen interesse i at få en stat med et stort mindretal inden for sine grænser.

Her bliver Christian IX hædret i det danske landskab med buster og statuer:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

  • Marie Hald/moment Agency

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp
    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om tykke kvinders frihedskamp.

Forsiden