Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skæbnemøde. Den københavnske taxechauffør Knud Weiking startede Orthon-bevægelsen, som fik hovedkvarter i Borup på Midtsjælland. Det hele begyndte med Weikings første møde med galaskens hersker Orthon.
Foto: Polfoto

Skæbnemøde. Den københavnske taxechauffør Knud Weiking startede Orthon-bevægelsen, som fik hovedkvarter i Borup på Midtsjælland. Det hele begyndte med Weikings første møde med galaskens hersker Orthon.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Religionshistoriker: Orthon-bevægelsen var et spejl af tiden

Koldkrigsangsten smelter sammen med rumalderens teknologi og flyvende tallerken-teosofi.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvordan forklarer religionshistorikere Orthon-bevægelsen?

»De her forestillinger om rumvæsener, der kommunikerer med mennesker, falder ikke ned fra himlen, og de vokser ikke op af jorden. De er kulturelle produkter, der har en baggrund og en klar reference. Det er hele starter med det gigantiske religionshistoriske felt, som hedder teosofi, som fletter sig sammen med koldkrigsfrygt i 1950’erne. Teosofien er en bevægelse, der grundlægges i 1875. Man forestiller sig, at verden geråder i uvidenhed, og at en dyb hemmelig indsigt om altings væsen er til rådighed for de særligt indviede. Et omdrejningspunkt for at opnå sandheden er, at der blandt menneskene vandrer nogle særligt højtudviklede åndelige mestre. De er inspiratorer, vejledere, guider, der skal hjælpe menneskeheden videre i dens udvikling«, siger religionshistoriker Mikael Rothstein.



»I tidlig teosofi har man en forestilling om, at disse mestre hører hjemme i Tibet, hvor de gemmer sig i hemmelige klostre. Men fra slutningen af 1940’erne er det, som om de åndelige mestre beslutter sig for at gå om bord i flyvende tallerkener. Det er i et og alt teosofiske forestillinger, der kommer til udtryk i det, som Orthon hævdes at have sagt. Knud Weiking og Orthon var langtfra de eneste, men Orthons idé om en nært forestående dommedag er hans særkende. Rumvæsenerne plejer at advare menneskene mod faren ved atomkrig og den slags«.

Hvad er det udtryk for?

»Myten om de flyvende tallerkener, med rumvæsener, der kommer og blander sig i de jordiske anliggender for at advare os eller for at hjælpe os eller forhindre atomkrig, er så markant, at den kan ikke forstås løsrevet fra den anspændte og faretruende politiske situation, som verden befandt sig i under den kolde krig. For det andet er de inspireret af teknologiudviklingen, der fandt sted i efterkrigstiden. Det var der, man begyndte at kunne fyre raketter af og så småt begyndte at planlægge rumflyvninger. Det er de temaer, der er i spil, når vi kigger på, hvad Orthon siger til menneskene. På samme måde kan man tage en hvilken som helst hellig tekst – hvad Jesus siger i Det Nye Testamente, eller Allah siger i Koranen – og så vil man se, at det er ting, som udspringer direkte af forhold i det samfund, som har produceret teksterne«.

»Det, Orthon har sagt, giver god mening i forhold til den verden, der eksisterede på Midtsjælland i midten af 60’erne. Ikke for alle, men for nogle. Vi må fastholde fuldstændig kompromisløst, at forestillingen om Orthon, der kommer for at redde menneskene og give dem en bedre verden, hverken er mere eller mindre tosset end de kristne myter om et andet væsen, der kommer fra himlen, nemlig Jesus, der advarer menneskene om den store dom. Det vil sige, at Orthon-bevægelsen, uanset hvor sjov den kan forekomme os at være, faktisk er forventelig i forhold til den kulturelle situation, som Danmark befandt sig i på det tidspunkt, hvor profeten Knud Weiking lavede sin lille gruppe«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden