I februar 1967 begyndte rumvæsenet Orthon - Mælkevejens hersker - at bruge en københavnsk taxachauffør som talerør. En menighed samlede sig og fik fremtiden udlagt: En altudslettende atomkrig var på vej, og senest juledag skulle Jorden gå under. Men de flyvende tallerkener ville evakuere en tredjedel af Jordens befolkning, og en bedre verden blive skabt.
Længe inden der var noget, der hed Orthon-bevægelsen, mumlede folk i den lille midtsjællandske stationsby Borup om Jordens undergang. Et sagn fortalte, at det sidste skud i den sidste krig skulle falde i en by, hvor tre kirker lå så tæt, at man kunne høre klokkerne fra alle tre på samme tid.
Kapitel 1
Desuden skulle der være tre søer, som kunne ses fra hvert kirketårn. Og så skulle tårnet på den ene kirke vende forkert. Beskrivelsen passer på Borup og omegn.
I det lys var det måske ikke så underligt, at det fænomen, som nogle betragtede som galaksens hersker, Orthon, gennem sit jordiske talerør Knud Weiking i foråret 1967 valgte at placere sit center for Skandinavien netop i Borup.
I et lille rødt etplanshus på hjørnet af Bækgårdsvej og Elmevej boede kommunelærer Børge Jensen med sin hustru Jytte, som også var lærer, og deres to små børn, Jørgen og Peter, samt en rumskibsalarm, der slog ud, når en flyvende tallerkens magnetfelt kom inden for dens rækkevidde.
FOTO
Børge var 35 år, havde bølget, tilbagestrøget hår og et par rynker i panden. Inde bag rynkerne gemte sig en skarp hjerne.
Han var en meget dygtig lærer, nærmest et geni, men måske også et geni, der var tippet over. Familiens hus blev centrum for Borups Åndelige Skole, som de selv kaldte foretagendet.
Inde i stuen hængte de et bomuldstryk af Orthons ansigt op på væggen, og med væsenets tunge, kærlige blik hvilende på sig udskrev de bånd med Orthons budskaber, samlede hæfter og sendte materiale ud til hele landet. Præcis som forudsagt ændrede deres liv sig markant.
Byen på Månen
I byen snakkede man om, at Børge Jensen og konen solgte næsten alle ejendele, skaffede sig gæld i Brugsen og op mod Jordens sidste dage sad på ølkasser i huset. Det år overtog Orthon deres liv.
En kollega fra skolen var ved at bygge sig et nyt hus, gik og pudsede vægge op i surt vejr og blæst sidst på året, da Børge Jensen kom forbi. Kollegaen havde hjulpet Jensen med at bygge et værksted op derhjemme, så han spurgte Børge, om han ikke lige ville røre mørtlen op engang.
»Det kan ikke betale sig, for Jorden går snart under«, sagde Børge Jensen og gik.
LÆS OGSÅ
Henne på skolen kaldte eleverne ham for Rum-Jensen eller Tallerken-Jensen. For fysik- og matematiklæreren var usædvanlig optaget af rummet og alle rapporter om flyvende tallerkener og rumvæsener og var ret let at afspore fra undervisningen, hvis man sagde, at man havde set mystiske lys på himlen.
Undervisningen kunne godt udarte sig til regulære foredrag om rumfolk og flyvende tallerkener og forklaringer om, hvordan der lå en by på bagsiden af månen. Det varede dog ikke længe, før læreren underviste for sidste gang i Borup. Forældre klagede over ham, og han blev mere og mere fraværende.
Skolens inspektør og sekretær skrev ham den bedste anbefaling, de kunne give, og det var ved den lejlighed, at sekretæren så Børge Jensens papirer fra seminariet. Samtlige fag var bestået med topkarakter.
Det kan ikke betale sig, for Jorden går snart under
Børge Jensen
Men Børge Jensen fik også travlt med andre sager. Som en del af inderkredsen i Orthon-bevægelsen fungerede han som en slags pressetalsmand for gruppen, som var begyndt at annoncere i dagspressen i september.
Cocktailen af dommedag, atomkrig, flyvende tallerkener og en rumgud, der talte gennem en taxachauffør, var lige noget for pressen. Og at Orthon havde bedt gruppen om at oprette et aktieselskab, som skulle spekulere i krigsmarkedet, gjorde ikke opmærksomheden mindre. Alt det blev dog sat til vægs af endnu et påbud til de troende.
Byg jer en bunker
Orthon holdt op med at tale gennem Knud Weiking fra begyndelsen af oktober, men chaufføren fik dog fortsat 'inspirationer', som gav anvisninger til, hvad gruppen skulle gøre for at forberede sig til krigen og evakueringen.
Midtsjælland var med sine særlige energifelter udset til en vigtig rolle i de flyvende tallerkners redningsaktion. Det ville blive et af de siste steder, som evakueredes. Og selv om rumvæsenerne kunne skærme folk her mod bomberne, kunne de ikke gøre noget ved radioaktiviteten.
Orthon gav en inspiration til Knud Weiking, som på et af de ugentlige kaffemøder på Brændstrup Nedlagte Skole præsenterede det for menigheden:
Orthon krævede 25 ton bly valset ud i 4 millimeters tykkelse. Blyet skulle bruges som tag på en kæmpemæssig atomsikker bunker, som de i fællesskab skulle bygge.
Beskyttelsesrummet skulle huse 70 gravide kvinder og spædbørn - samt lægepersonale, der kunne tage sig af nogle af de for tidligt fremprovokerede fødsler, som krigsangsten nødvendigvis ville medføre i de sidste forfærdelige dage, inden redningsaktionen blev gennemført.
Ekstra Bladet, som på dette tidspunkt havde godt fat i historien, kunne 10. november afsløre planen under overskriften 'Orthon kræver kvart million til hul i jorden'. Børge Jensen sagde, at han først for en måned siden forstod, at det var Orthons vilje.
»Da vi fik opfordringen, anede vi ikke, hvad vi skulle stille op med den, men vi lagde problemet frem på mødet, og det er givet, at sådan et beskyttelsesrum kun kan laves på frivillig basis. Nogle må tage en spade og begynde at grave, mens andre selvfølgelig kan betale sig fra det«, forklarede Børge Jensen.
Pladserne til de gravide kvinder ville blive fordelt efter først til mølle-princippet.
Med under to måneder til Jordens udslettelse stod Orthon-folkene nu med en kæmpe opgave. I pressen sagde ingeniører, teknikere og kloge hoveder, at gruppens plan var komplet umulig.