0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danske satanmønter spredt til udlandet

Efter Politikens serie 'Satans mønt' har læsere berettet om yderligere fund - så langt væk som i Grækenland.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Privatfoto/Familien Skaaning
Foto: Privatfoto/Familien Skaaning

Græsk. En læser har fundet satanmønter i en antik ruin på den græske ø Kos.

Kultur

I oktober 1977 befandt den danske turist Grethe Skaaning sig i den hellenistiske ruin Xisto på den græske ø Kos.

Hun passerede de 17 doriske søjler og betragtede interesseret stedet, hvor fortidens atleter trænede. Her fandtes også et sted, hvor de unge mænd bagefter kunne vaske olivenolien af kroppen. Det var her, danskeren gjorde et fund.

Et lille hul i væggen fik hende til at nærme sig. Hun stak fingrene ind og trak en djævlefigur ud af den antikke ruin – og derefter en satanmønt.

Den var magen til to mønter, som hendes datter Sannie Skaaning havde fundet samme år på Anholt.

Den lille fotodokumenterede beretning om familien Skaanings møntfund stammer fra en af de mange læserhenvendelser, som Politiken har fået efter at have bragt artikelserien ’Satans mønt’.

Efter de nye henvendelser er antallet af fundne satanmønter steget fra 370 til cirka 405. Læsere har også skrevet om godt 60 satanstemplede breve, der relaterer sig til sagen.

Satanmønterne og deres følgebreve er fundet igennem fire årtier i danske kirker og på danske museer, hvor de har ligget gemt. Manden bag, Knud Langkow, arbejdede som museumsbetjent på Statens Museum for Kunst. Samtidigt orkestrerede han i al hemmelighed sit stille oprør mod store danske institutioner.

Projektet regnes af mange museumsfolk nu for at være en enestående kunstnerisk manifestation.

Fund i svensk domkirke

I forbindelse med Politikens research kom det frem, at Knud Langkows satanmønter er blevet fundet i Heddal Stavkirke i Telemark i Norge.

Nu viser det sig, at det antiautoritære projekt også er trængt inden for murene i domkirken i Lund. Her blev der i 1970’erne fundet to mønter, der var gemt bag gravsten.

»Fundet blev aldrig rapporteret til medierne, eftersom det var et ukendt fænomen i Sverige«, siger Andreas Manhag, der arbejder som arkivar ved Lunds Universitets Historiska Museum.

Mønterne lå i 25 år i en skrivebordsskuffe, indtil Andreas Manhag blev opmærksom på den danske sammenhæng.

»Eftersom jeg syntes, at mønterne var højst interessante, valgte jeg at placere dem et sikrere sted, nemlig i vores magasin i domkirkemuseet, hvor de befinder sig i dag«, fortæller han.

Forfærdelse i kirker

Også Sct. Peders Kirke i Næstved er kommet på listen over fundsteder.

Her fandt nuværende lydtekniker i DR Torben Jensen for år tilbage cirka 40 breve og 10-15 satanmønter i både sølv og kobber.

»Det hele lå bag en stor brun skænk i kirken. Den var mønterne og brevene stuvet ned bag ved«, siger lydteknikeren, der har fundet satanmønter og breve i yderligere tre kirker, da han i 1990’erne arbejdede med at installere kirkelige lydanlæg.

»Nogle kirker var fuldstændig ligeglade med det, vi fandt, mens andre var forfærdede og sagde, at vi ikke måtte fortælle nogen om det«.

Blandt andre kirkefund, som læserne har henvendt sig med, er satanmønter fundet under et gelænder i Grundtvigs Kirke ved Bispebjerg og på en bjælke i Græsted Kirke. På Holbæk Museum har man fundet tre satanmønter, den sidste i 2010:

»Den blev fundet under en jernplade, da vi skulle flytte en smedejernsovn i vores gamle gård fra 1670«, fortæller Karen Munk-Nielsen, daglig leder af det nordvestsjællandske museum.

Annonce

Museer udstiller satanmønter

Satanmønterne refererer til øen Anholt i 1973, hvor politiet efterforskede omstændighederne bag 13 okkulte offersteder.

Sagen blev aldrig opklaret, men i Politikens artikelserie bekræftede Knud Langkows niece Lene Langkow Saaek, at det var hendes farbror, der egenhændigt stod bag.

Det var oprindeligt Nationalmuseet, der tippede Politiken om satanmønterne, fordi de løbende bliver indleveret til museet som danefæ, når de dukker op i danske kirker.

Efter artikelserien er man på Nationalmuseet blevet opmærksom på, at også en lang række effekter fra offerstederne i dag befinder sig i museets magasiner, nærmere betegnet i afdelingen Nyere Tid. Her opbevares blandt andet djævlefigurer, en knogle med hestehår, ni vokslys, skrin og klokker i messing samt et imiteret menneskehoved.

Siden sidste onsdag har Nationalmuseet udstillet deres samling af satanmønter, breve og møntstempler fra sagen.

Fredag 7. november følger Næstved Museum trop med særudstillingen ’En satanisk spøg – gåden som satte museer og kirker på den anden ende’.

Læs mere:

Læs mere