0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kapitel 5: Satanmønter givet til Nationalmuseet under falsk navn

Kort før sin død plantede Knud Langkow satanmønter og pas på to museer.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

1. Knud Langkows møntstempler. 2. Besøgsprotokollen, med Knuds afdøde brors navn. 3. Knud Langkows pas med satanstempler. 4. Nationalmuseet, hvor Knud Langkows mønter og stempler nu ikke kan udskilles fra samlingen. Knud Langkow stod bag - men hvorfor, og hvem er han?

Kultur

Han var i et vigtigt ærinde, den ældre mand, der aflagde Nationalmuseet besøg den torsdag i 2003.

Det var endnu tidligt i september, da han forcerede trappen op til 1. sal med sin tunge pakke og registrerede sig hos vagten i det lille bibliotek hos Kgl. Mønt. Gaven havde spillet en vigtig rolle i hans liv. Nu ville han efterlade sin arv til eftertiden.

Her, omgivet af reoler fra gulv til loft med mønthistoriske opslagsværker, indskrev han sig i afdelingens grønne besøgsprotokol. Med falsk navn, nemlig hans afdøde brors, Ole Langkow. Gaven var derimod fra ham selv, noterede han med blå kuglepen: »Testamentarisk gave fra Knud Langkow«.

Ordene står at læse i protokollen, og de er sat af den samme hånd, der har signeret hundredvis af falske breve. Her virker hånden blot en smule mindre sikker. Knud Langkow tog sit eget liv tre måneder efter sit besøg på Nationalmuseet.

Som Politiken har dokumenteret, er der ca. 40 forskellige steder i Danmark fundet omkring 370 satanmønter i løbet af de seneste 4 årtier. Samtidig er der fundet breve med satanstempler og okkulte effekter. Gennem årene er Knud Langkow flere gange blevet kædet sammen med satanmønterne, men selv har han aldrig indrømmet at stå bag. De gange, han er blevet konfronteret med sagen, har han talt uden om eller benægtet sin rolle.

Men Knud Langkows gave til Nationalmuseet er en indrømmelse. Der er tale om, lader det til, et restoplag på 23 satanmønter og 5 stempler i stål. Det er dem, der er blevet brugt til at slå 3 af hans 4 satanmønter.

Stempler dukker op

»Det er normalt, at kendte gravører testamenterer deres møntstempler til museets samling, når de dør eller lader sig pensionere«, fortæller Line H. Bjerg, museumsinspektør hos Kgl. Mønt.

Hun sidder ved sit skrivebord på Nationalmuseet, hvor de fem stempler fra Knud Langkow er svøbt i hvidt pergamentpapir og lagt i en trækasse. Ligesom andre møntmagere har Knud Langkow villet sikre sig en plads i dansk mønthistorie. Kapitlet om Satans mønt.

På kontoret sidder også Nationalmuseets presseansvarlige, Henrik Schilling.

»Er de blevet accessioneret«, spørger han sin kollega, »for så skal vi jo have handsker på«.

Det er de, bekræfter Line H. Bjerg, stemplerne er optaget i museets samling.

Det var Henrik Schilling, der kontaktede Politiken.

De 23 mønter havde man kendt til i et stykke tid. Men det var først efter en forespørgsel fra Politiken og en tur i magasinerne, at man på museet blev opmærksom på, at også stemplerne befandt sig i samlingen. De stod opført sammen med restoplaget i en gaveprotokol – uden angivelse af, hvem der havde skænket dem.

En erfaren sekretær i afdelingen fik den idé at gennemgå de mange håndskrevne navne i gæstebogen hos Kgl. Mønt og Medaillesamling. Og i den grønne besøgsprotokol, der blev taget i brug i 1989, fandt hun, hvad hun ledte efter. Navnet Langkow. Den særegne håndskrift tilhører Knud Langkow, har hans niece siden bekræftet over for Politiken.

»Det er jo en smoking gun«, siger Line H. Bjerg.

Manden, der har testamenteret møntstemplerne til museet, må være manden, der har spredt satanmønterne rundt i landet, vurderer hun.

Annonce

Et personligt dokument

Nationalmuseet er ikke det eneste museum, der vender tilbage med nye oplysninger om Satans mønt. Også Køge Museum, hvis fund af satanmønter, breve og noveller var omtalt i avisen lørdag, gør opmærksom på yderligere et fund.

En måned efter Politikens besøg på museet oplyser museumsinspektør Naomi Hainau Pinholt over telefonen:

»Vi har også fundet mandens pas«.

Passet er blevet placeret et sted i museets udstillingssale mellem 2003 og 2005, har museets registrant oplyst. Og, opdager museumsinspektøren, mens hun bladrer i passet:

»Der er satanstempler og frimærker på de sidste sider!«.

Knud Langkow har kort ført sin død ikke blot sørget for, at hans mønter og stempler blev optaget i Nationalmuseets samling. Han har også givet sig til kende ved at efterlade sine personlige identitetspapirer.

Stemplerne på passet sidste sider er identiske med de satanstempler, der optræder på de utallige breve, man for eksempel har fundet på kirkelofter og bag museumsmalerier.

Passet er Knud Langkows signatur. Og det ligner hans endelige indrømmelse. Hans måde at sige: Det var mig, Knud Langkow, der gjorde det.

LÆS SJETTE OG SIDSTE KAPITEL:

Læs mere:

Læs mere