0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kapitel 4: Står en samlerloge bag de mystiske satanmønter?

Knud Langkow var ikke alene om at gemme hundredvis af satanmønter.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
 Joachim Adrian. Originalfoto af Jørgen Sømod: Erik Gleie
Foto: Joachim Adrian. Originalfoto af Jørgen Sømod: Erik Gleie

mysterie. De seneste dage har Politiken beskrevet sagen om de 370 satanmønter, der gennem 40 år er blevet fundet i danske kirker og på danske museer.

Kultur

De to søskende sidder i den lyse kantine på Frederiksberg.

De to ved noget om satanmønterne, har de fortalt. Noget, der har med deres far at gøre. Han var den kontroversielle københavnske møntsamler Jørgen Sømod, der døde i november sidste år. En person, der ofte var på kant med andre mønteksperter.

»Vi ved, at han har lagt en masse satanmønter«, begynder Sigrid Sømod.

Det er den 22-årige storesøster, der læser her på CBS, mens hendes lillebror, 20-årige Svend Sømod, er kunstner. Han fortsætter:

»Han fortalte os, hvordan han gik ind på museerne og lagde satanmønter ved montrerne«.

Omgærdet af mystik

De seneste dage har Politiken beskrevet sagen om de 370 satanmønter, der gennem 40 år er blevet fundet i danske kirker og på danske museer.

Flere har gennem tiden gættet på, at en mand ved navn Knud Langkow står bag det gådefulde angreb på institutionerne. Det benægtede han flere gange, og da han døde i 2004, var sagen stadig omgærdet af mystik.

Over for avisen har historikeren Keld Grinder-Hansen, der har kendskab til sagen, tilkendegivet, at han mener, at Jørgen Sømod var indblandet. Den mistanke bekræfter hans to børn nu.

»Men vores far var ikke igangsætter«, siger Svend Sømod.

»Han kunne bare godt lide at chokere og at prikke lidt til hverdagsbevidstheden«.

Spørgsmålet, der rejser sig, er: Betyder det, at Knud Langkow og Jørgen Sømod stod i ledtog og samarbejdede om at placere satanmønterne rundt omkring i Danmark?

Fik mønter direkte fra medaillør

I Hvidovre bor den 81-årige medaillør Bent Jensen. Det er ham, der har skåret stemplerne til de første to satanmønter, fortæller han i telefonen. Det gjorde han, dengang han arbejdede på den for længst lukkede møntfabrik Meka, der lå på Frederikssundsvej.

»Jeg havde ikke lyst til at lægge navn til dem, men det var et spørgsmål om kroner og øre for mig«, siger Bent Jensen.

Han erindrer ikke længere, hvem der bestilte stemplerne til de to satanmønter.

Til gengæld har medaillør Bent Jensen selv været med på en skovtur for en gruppe møntsamlere, som Jørgen Sømod arrangerede, fortæller han. Her gik Sømod rundt og lagde satanmønter på kendte møntsamleres grave. Mønterne havde Jørgen Sømod fået Bent Jensen til at lave ved hjælp af stemplerne til den første satanmønt. For dem havde medailløren stående.

»Sømod har fået lavet en del gennem årene«, siger Bent Jensen, der afviser at kunne huske mere om sagen.

Kendte de hinanden?

Men det gør en anden nøgleperson i det numismatiske miljø. Niels Nielsen er redaktør af tidsskriftet Møntsamleren og ejer selv alle fire satanmønter i sin private samling.

»Det er ikke Jørgen Sømod, der har bestilt nogen af møntstemplerne til satanmønterne. Han har bare fået lavet nogle ekstra ude hos Bent Jensen«, siger redaktøren, der kendte Jørgen Sømod særdeles godt. Og, tilføjer han:

»Manden bag satanmønterne er ham dér ude på Sjælør Boulevard, Knud Langkow«.

Begge mænd har altså lagt satanmønter rundtomkring. Det er nærliggende at tro, at Jørgen Sømod og Knud Langkow kan have kendt hinanden?

»Det gjorde de ikke. Jørgen Sømod lokkede mig faktisk engang til at ringe til Knud Langkow for at spørge, om det var ham, der stod bag. Det var konen, der tog telefonen, og man kunne høre Knud Langkow råbe i baggrunden:

»Nej, det kender jeg ikke noget til! Det kender jeg ikke noget til!«, svarer Niels Nielsen.

Men han har selv tegningen til satanmønt nummer 2 liggende. Den har han engang fået af Bent Jensen, som ikke var interesseret i at have den liggende.

Øverst på tegningen har nogen skrevet »Udkast til mønt«. Det er Knud Langkows håndskrift, bekræfter hans familie siden.

Annonce

Hilsen fra Aage K.

Heller ikke Sigrid og Svend Sømod mener, at deres far kendte Knud Langkow, men de har hørt navnet, fortæller de i kantinen på CBS.

Sigrid Sømod ringer op til sin mor, Lola Effersøe, der er Jørgen Sømods tidligere samlever. Bagefter refererer hun samtalen:

»Vores mor har ikke kendt til en direkte forbindelse mellem Knud Langkow og vores far. Men hun husker det, som om vores far beundrede ham«, siger hun.

Hendes lillebror fortæller, at han kan huske, at deres far modtog Knud Langkows bog ’Anholt på vrangen’ med posten.

Et par dage efter mødet på CBS har Sigrid Sømod fundet bogen, som Knud Langkow selv udgav i 1983. Og hun sender to fotografier fra den. Det ene forestiller en håndskrevet hilsen på bogens første side. Der står:

»Kære Jørgen Sømod.

– Se side 9.

V.h. Aage K.«

Hjernen bag

Trods det falske navn Aage K. er det tydeligt, at håndskriften er den samme som i de andre dokumenter i sagen. Den henviser til det sted i den magisk-realistiske bog, hvor Knud Langkow nævner satanmønterne.

Det andet foto er fra bogens bagerste side. Her er det Jørgen Sømod, der har kradset noget ind.

»Knud Langkow er gift med Vita Andresen, som har været gift Pedersen«, står der.

»Da de boede Sophiegade 24 fik de mønten præget hos Meka M-315«.

Det viser, at Knud Langkow var hjernen bag satanmønterne.

Men numismatikerne, med Jørgen Sømod i front har været med til at give satanmønterne en større udbredelse, end én mand alene kunne give dem.

LÆS KAPITEL 5:

Læs mere:

Læs mere